Materiale med relation til svenske vikingekonger (oversigt)

Selv om min bog handler om den danske kongeslægt i vikingetiden, har jeg ikke kunnet holde mig fra at afprøve de anvendte principper mm. på den svenske kongeslægt. Hovedartiklerne her er delt i to tidsperioder, en senere del (1000-1200) baseret på forholdsvis kendte data, og en tidligere del (800-1000), hvor slægten er syntetiseret ud fra sporadiske data ved hjælp af de fra danske forhold kendte metoder.

Den svenske kongeslægt i den sene vikingetid
Artiklen starter med Emund Eriksson d. o.981 og stopper ved o.1200. Med enkelte undtagelser er den baseret på dokumenterede personer, men deres indbyrdes relationer er forsøgt indpasset i et system, hvor alle er med i samme kongeslægt.

Emunds efterslægt indtil o.1200
Dette er en slægtstavle opstillet i overensstemmelse med mine principper og diskuteret i ovenstående artikel.

Svenske konger før år 1000
Der syntetiseres en systematisk slægtstavle for perioden o.800 - o.1000 på grundlag af de foreliggende lapidariske oplysninger, overvejende hidrørende fra Adam af Bremen. Mine principper om tronfølge og opkaldsregler indgår i syntesen.

Svenske jarler 980-1250
En nærmere analyse af kendte svenske jarler viser, at jarlerne som statholdere i de områder, hvor kongen ikke residerede, forholdsvis tidligt blev en afspejling af kongeslægtens forskellige grene.

Tillægsmaterialet er enten specielt relevant for de svenske forhold eller drejer sig om emner, der i rimelig grad er fælles med danske:

Bråvalla-slaget
En magtstrid omkring tronskftet o.772 efter Harald Hildetand kulminerede i et stort slag ved Bråviken i Östergötland. Efter slaget blev Sigurd (Ring) konge over Danmark og Sverige, men der skabtes formentlig samtidig rum for opvæksten af en ny kongeslægt i datidens Sverige.

Kongemødet på Danaholmen
Et lille diskussionsindlæg om et grænsedragningsmøde, hvis tidsmæssige placering er omtvistet (o.980 eller o.1060). Hovedemnet var sikkert svenskernes adgang til Kattegat ved Götaelven, men det officielle resultat fokuserer på Blekinges overgang til Danmark. Min konklusion er, at mødet fandt sted i 980.

Styrbjörns oprør
Den svenske konge Erik Segersäll havde en nevø Styrbjörn, der på et tidspunkt ville have del i riget. Da han ikke kunne få sin vilje, flygtede han til Danmark og giftede sig med den derværende konges søster Tyra. Som medgift fik han militær støtte til at forsøge en erobring af Sverige, men det blev ikke, som han havde tænkt. Jeg vurderer, at togtet fandt sted i 990.

Ingvar-togtet
En større svensk vikingeflåde anført af en vis Ingvar sejlede til Rusland o.1040 for at støtte fyrst Jaroslav og fortsatte derefter mod Det Kaspiske Hav. Mange døde her af sygdom, og kun få vendte tilbage. De døde er mindet ved ca. 25 runesten. Der er uenighed om, hvornår togtet egentlig fandt sted, og hvordan Ingvar passer ind i kongefamilien.
 
Kampene ved Helgeåen 1026
Oprindelig handlede dette kun meget lidt om Sverige, fordi historien foregår i Skåne. Som det dog antydes i slutningen af artiklen, kan der også have været et slag lidt senere o.1028 ved en Helgeå i Uppland. Her vandt Knud den Store og besatte måske Svealand til sin død 1035.
 
 
Til bogens start

© Peter Lawætz,  version januar 2018