Bråvalla-slaget

Dette sagnomspundne slag, der fandt sted engang i slutningen af det 8. århundrede, er meget omdiskuteret. Har det overhovedet fundet sted? Hvor lå det Bråvalla, som slaget er kendetegnet ved? Hvem var med osv.?

Mine særlige metoder med successionsprincipper og opkaldsregler kan ikke bidrage til noget nyt ud over at påvise, at sejrherren Sigurd/Sigfred herefter var den nærmeste til at blive konge af Danmark og Sverige. En følge heraf kan have været en ny regionalkonge i Svealand og Götalandene, hvorved Munsö-slægten kommer på banen, se artiklen Svenske konger før år 1000.

Et andet nyt element er, at der på Sigurd/Sigfreds side formentlig deltog en frisisk styrke, som kan have været et afgørende indslag i kampen.

Kilderne
Historien om Bråvalla-slaget som afslutning på Harald Hildetands regeringsperiode findes ikke i samtidige dokumenter, men alene hos Saxo og i sagaer:

    - Saxos Danmarkskrønike (8. bog, del1)
    - Sögubrot (kap.7)
    - Hervørs saga (og Heidreks) (kap.15)

Der er meget, der tyder på, at disse tre kilder er forholdsvis uafhængige (men de kan have haft nogle fælles elementer fra mere primære kilder). De tre kilder er enige om, at slaget stod ved Bråviken nær Kolmården i Östergötland, så selv om mange tvivler på den enkelte kildes troværdighed, er der god dækning for denne placering. Selve baggrunden taler også for, at dette sted er rimeligt.

Baggrunden
Ifølge de nævnte kilder regerede Harald i mange år. Da han begyndte at føle sig gammel, udpegede han sine voksne sønner Rørik og Thrond samt nevøen Sigurd/Sigfred til underkonger for hver sin landsdel. Sigfred fik Svealand og Västergötland til at råde over.

I min "ekstrapolerede" fortolkning sker der det, at Harald Hildetand dør o.770, og så skal der vælges en ny konge. (Det står der ingen steder, derfor "ekstrapoleret".) Der er imidlertid ingen fælles regler i det samlede kongerige, så mens hovedparten vælger Rørik, vælger sveerne mm. deres hidtige underkonge Sigfred, og derved opstår konflikten, der åbenbart kun kunne løses ved krig.

Denne udvikling må have været forudset i nogen tid, før Harald døde. Sigfred, der har kendt støtten fra sit svenske bagland, har så i god tid styrket sin forsvarsposition ved at aftale et ægteskab med søsteren til den regionale fyrste Aldgisl 3 van Friesland, som også var en fjern slægtning, se listen Radbouds frisiske efterkommere. Medgiften har sandsynligvis været en militær støtte til Sigfred ved de forventede kampe efter Haralds død. Denne støtte var så med i Bråvalla-slaget o.772 og medvirkede til, at det blev en sejr for Sigfred. Det foreligger ikke beskrevet i kilderne, men en sådan medgift var almindelig praksis.

Slaget
Hvis dette "ekstrapolerede" opspil er nogenlunde korrekt, er der med yderligere baggrund i de tre kilders enighed om stedet  for mig ikke tvivl om, at slaget fandt sted, blot var Harald Hildetand selv ikke med (fordi han allerede var død). Det forekommer yderst rimeligt, at slagmarken ligger nær grænsen mellem Svealand og Östergötland, da det er grænsen mellem parternes udgangsområder.

For "danskerne" gjaldt det om at slå Sigfred ihjel eller nedkæmpe "svenskerne", så han ikke længere havde nogen at støtte sig til. Omvendt var det "svenskernes" mål at slå Rørik og Thrond ihjel - og det var så der skete, hvorefter kampen blev afblæst. Sejrherren Sigfred - også kaldet Sigurd Ring - blev den næste i rækken over det hele.

Hos Saxo er slaget nærmest beskrevet som Ragnarok med lange lister over de fremmødte kæmper og valkyrier. Som påpeget af Troels Brandt* kan der meget vel være sigtet på et Ragnarok for "Skjoldungerne". Det skyldes muligvis det forhold, at Saxo ikke har haft viden om Harald Klaks og hans brødres afstamning, for de var faktisk "Skjoldunger" gennem Harald Hildetands søn Halfdan, der ikke var gammel nok til at deltage i slaget.

Slaget må have fundet sted o.772, da Sigurd/Sigfred ikke længe efter er nævnt i ARF** som danernes konge. Se i øvrigt artiklen Sigurd Rings efterkommere.

Slagets konsekvenser
I Danmark fik man en ny konge i Sigurd/Sigfred, som også reelt er den første historiske konge i Danmark, dvs. nævnt flere gange i ARF. Kongeriget strakte sig formodentlig fortsat over hele Harald Hildetands rige, dvs. inkl. Svealand og de to Götalande samt Viken/Vestfold i det nuværende Norge (hvortil også Bohuslen/Ranrike på en eller anden måde skal medregnes).

Det forekommer derfor oplagt, at Sigfred også organiserer landsdelene med regionale (under)konger. Vi ved ikke hvem, men kan dog gætte kvalificeret på hans yngre brødre Godfred/Gøtrik og Halfdan. Derudover ville han måske i særlig grad belønne de trofaste i Svealand og Västergötland, som var med til at bringe ham sejren i Bråvalla-slaget. En vis Björn af ikke nærmere kendt oprindelse vælges (fra neden) eller udpeges (fra oven) til underkonge i datidens Sverige. Han kan godt have haft tilnavnet  "Jernside" som i sagaen, men måske skyldes det snarere et ønske om at hæfte ham på som søn af  Regnar Lodbrog (der levede væsentligt senere). Björn er stamfader til den såkaldte Munsö-slægt.

Jeg formoder, at "Stordanmark"  bliver opløst o.810 i forbindelse med Hemmings kup og de efterfølgene magtkampe. Vi hører således i ARF om ballade i Vestfold 813, så hvorfor ikke også i de reelt fjernere områder Svealand og Götalandene. De havde efter det foregående allerede en regional konge. Det er så sandsynligvis Erik Väderhatt, der bliver selvstændig regent i datidens Sverige, se Svenske konger før år 1000.

Til bogens start

© Peter Lawætz, version maj 2011

_________________________________

*  Troels Brandt (2004), Danernes Sagnhistorie - Saxos sagn i sagaernes kronologi, Gedevasen, Farum

** ARF = Annales Regni Francorum, www.dmgh.de