Bråvalla-slaget
Dette sagnomspundne
slag, der fandt sted engang i slutningen af det 8.
århundrede, er meget omdiskuteret. Har det overhovedet fundet
sted? Hvor lå det Bråvalla, som slaget er
kendetegnet ved? Hvem var med osv.?
Mine særlige
metoder med successionsprincipper og opkaldsregler kan ikke bidrage til
noget nyt ud over at påvise, at sejrherren Sigurd/Sigfred
herefter var den nærmeste til at blive konge af Danmark og
Sverige. En følge heraf kan have været en ny
regionalkonge i Svealand og Götalandene, hvorved
Munsö-slægten kommer på banen, se artiklen
Svenske konger
før år 1000.
Et andet nyt element er, at der på Sigurd/Sigfreds side
formentlig deltog en frisisk styrke, som kan have været et
afgørende indslag i kampen.
Kilderne
Historien om Bråvalla-slaget som afslutning på
Harald Hildetands regeringsperiode findes ikke i samtidige dokumenter,
men alene hos Saxo og i sagaer:
- Saxos Danmarkskrønike (8.
bog, del1)
- Sögubrot (kap.7)
- Hervørs saga (og Heidreks)
(kap.15)
Der er meget, der tyder på, at disse tre kilder er
forholdsvis uafhængige (men de kan have haft nogle
fælles elementer fra mere primære kilder). De tre
kilder er enige om, at slaget stod ved Bråviken nær
Kolmården i Östergötland, så selv
om mange tvivler på den enkelte kildes troværdighed,
er der god dækning for denne placering. Selve baggrunden
taler også for, at dette sted er rimeligt.
Baggrunden
Ifølge de
nævnte kilder regerede Harald i mange år. Da han
begyndte at føle sig gammel, udpegede han sine voksne
sønner Rørik og Thrond samt nevøen
Sigurd/Sigfred til underkonger for hver sin landsdel. Sigfred fik Svealand
og Västergötland til at råde over.
I min "ekstrapolerede" fortolkning sker der det, at Harald Hildetand
dør o.770, og så skal der vælges en ny konge. (Det
står der ingen steder, derfor "ekstrapoleret".) Der er imidlertid
ingen fælles regler i det samlede kongerige, så mens
hovedparten vælger Rørik, vælger sveerne mm.
deres hidtige underkonge Sigfred, og derved opstår konflikten,
der åbenbart kun kunne løses ved krig.
Denne udvikling må have været forudset i nogen tid,
før Harald døde. Sigfred, der har kendt støtten
fra sit svenske bagland, har så i god tid styrket sin
forsvarsposition ved at aftale et ægteskab med søsteren
til den regionale fyrste Aldgisl 3 van Friesland, som også var en
fjern slægtning, se listen Radbouds frisiske efterkommere.
Medgiften har sandsynligvis været en militær støtte
til Sigfred ved de forventede kampe efter Haralds død. Denne
støtte var så med i Bråvalla-slaget o.772 og
medvirkede til, at det blev en sejr for Sigfred. Det foreligger
ikke beskrevet i kilderne, men en sådan medgift var almindelig
praksis.
Slaget
Hvis dette "ekstrapolerede" opspil er nogenlunde korrekt, er der med
yderligere baggrund i de tre kilders enighed om stedet for mig
ikke tvivl om, at slaget fandt sted, blot var Harald Hildetand selv
ikke med (fordi han allerede var død). Det forekommer yderst
rimeligt, at slagmarken ligger nær grænsen mellem Svealand
og Östergötland, da det er grænsen mellem parternes
udgangsområder.
For "danskerne" gjaldt det om at slå Sigfred ihjel eller
nedkæmpe "svenskerne", så han ikke længere havde
nogen at støtte sig til. Omvendt var det "svenskernes" mål
at slå Rørik og Thrond ihjel - og det var så der
skete, hvorefter kampen blev afblæst. Sejrherren Sigfred -
også kaldet Sigurd Ring - blev den næste i rækken
over det hele.
Hos Saxo er slaget nærmest beskrevet som Ragnarok med lange
lister over de fremmødte kæmper og valkyrier.
Som påpeget af Troels Brandt* kan der meget vel være
sigtet på et Ragnarok for "Skjoldungerne". Det skyldes muligvis
det forhold, at Saxo ikke har haft viden om Harald Klaks og hans
brødres afstamning, for de var faktisk "Skjoldunger" gennem
Harald Hildetands søn Halfdan, der ikke var gammel nok til at
deltage i slaget.
Slaget må have fundet sted o.772, da Sigurd/Sigfred ikke
længe efter er nævnt i ARF** som danernes konge. Se i
øvrigt artiklen Sigurd Rings efterkommere.
Slagets konsekvenser
I Danmark fik man en ny konge i Sigurd/Sigfred, som også reelt er
den første historiske konge i Danmark, dvs. nævnt flere
gange i ARF. Kongeriget strakte sig formodentlig fortsat over hele
Harald Hildetands rige, dvs. inkl. Svealand og de to Götalande
samt Viken/Vestfold i det nuværende Norge (hvortil også
Bohuslen/Ranrike på en eller anden måde skal medregnes).
Det forekommer derfor oplagt, at Sigfred også organiserer landsdelene med regionale (under)konger.
Vi ved ikke hvem, men kan dog gætte kvalificeret på hans
yngre brødre Godfred/Gøtrik og Halfdan. Derudover ville
han måske i særlig grad belønne de trofaste
i Svealand og Västergötland, som var med til at bringe
ham sejren i Bråvalla-slaget. En vis Björn af ikke
nærmere kendt oprindelse vælges (fra neden) eller udpeges
(fra oven) til underkonge i datidens Sverige. Han kan godt have haft
tilnavnet "Jernside" som i sagaen, men måske skyldes det
snarere et ønske om at hæfte ham på som søn
af Regnar Lodbrog (der levede væsentligt senere).
Björn er stamfader til den såkaldte Munsö-slægt.
Jeg formoder, at "Stordanmark" bliver opløst o.810 i
forbindelse med Hemmings kup og de efterfølgene magtkampe. Vi
hører således i ARF om ballade i Vestfold 813, så
hvorfor ikke også i de reelt fjernere områder Svealand og
Götalandene. De havde efter det foregående allerede en
regional konge. Det er så sandsynligvis Erik Väderhatt, der
bliver selvstændig regent i datidens Sverige, se Svenske konger før år 1000.
Til bogens start
© Peter Lawætz, version maj 2011
_________________________________
* Troels Brandt (2004), Danernes Sagnhistorie - Saxos sagn i sagaernes kronologi, Gedevasen, Farum
** ARF = Annales Regni Francorum, www.dmgh.de