I den såkaldte ”Äldre Västgötalagen”, der er et svensk dokument med ældste eksisterende afskrift fra 1280, forekommer der en beretning om et topmøde mellem Danmark og Sverige, hvor grænserne blev fastlagt for mange hundrede år fremover.
De pågældende akter er særprægede, fordi de forekommer som eneste indhold i et afsnit om lovregler for kongen (conungær bolkær), hvilket er helt irrelevant for en lovsamling. Andetsteds i dokumentet findes der også noget overraskende en regentliste (konungalängd), men den er dog kun medtaget som et tillæg (og er forfattet separat af ”Vidhemspræsten”, hvis tidsmæssige placering er ukendt). "Konungalängden" omtaler grænsedragningen, men henfører begivenheden til senere konger, der tilfældigvis hedder det samme.
Der findes adskillige udgaver af teksten, men forbløffende ens hvad angår fakta. På dansk er første versikon indeholdt i den danske Rimkrønike trykt 1495.
Topmødet blev afholdt på Danaholmen, en ø i Danafjorden uden for Göteborg. Her mødtes ifølge ovennævnte notat Emund Slemme fra Sverige og Svend Tveskæg fra Danmark med hver seks opmænd og en norsk kongelig observatør.
Min interesse for dette møde er, at Emund og Svend åbenbart var konger på tidspunktet for mødet. Da Emund var gammel og derfor formodes nær sin død omkring 980, og Svend efter min (og nogle andres opfattelse) blev konge i 978, kan beretningen om dette møde være med til at bestyrke, at Svend Tveskæg faktisk blev konge 978 og ikke 986, som mange ellers tror. Jeg vurderer, at mødet fandt sted i 980.
Mødets formål og resultater
Jeg tror ikke, at det primære formål har været at fastlægge grænsen mellem Danmark og Sverige. Min version tager udgangspunkt i den ændrede situation fra o.961, da de to dele af Danmark atter forenes, hvorved danskerne igen behersker al udsejling fra Østersøen. Svenskerne er på denne tid langt mere interesseret i vest end tidligere og har derfor et betydeligt behov for fri adgang til Kattagat og Nordsøen mm. Man har muligvis allerede forgæves haft følere ude hos Harald Blåtand. Nu kommer så Svend Tveskæg til som ny konge og er åbenbart mere forhandlingsvenlig.
Mødets hovedpunkt er således en passende byttehandel, som ender med, at toppen af Halland overgår til Sverige, mod at hele Blekinge bliver dansk. "Toppen" synes at have omfattet de 3 herreder Askim, Sävedal og Vättle. Arealforskellen mere end antyder betydningen af den svenske åbning til Kattegat (der af svenskerne dengang kaldtes Västerhavet).
Efter
sigende blev Emund kaldt
"Slemme", da han kom hjem fra mødet, fordi mange ikke
forstod
baggrunden og derfor syntes, at det var blevet en dårlig
byttehandel. Emund (den) Slemme døde kort efter, sikkert af
skuffelse over den manglende anerkendelse, men han var da
også
gammel.
Hvornår var det så?
Der har været meget uenighed blandt lærde svenskere om, hvornår mødet fandt sted, for det er ikke angivet i nogen anden kilde. Uenigheden er fokuseret på, hvilken Emund, der er tale om, fordi Emund Slemme andetsteds i Västgötalagen (nemlig i regentlisten) er gjort identisk med Emund Gamle, der regerede fra o.1048 til 1060 (så Svend i stedet skulle være Svend Estridsen). Om Emund Gamle nævner regentlisten faktisk, at han satte grænserne mellem Danmark og Sverige. Der kan dog være tale om en forveksling med den foregående kong Emund 80 år tidligere. For mig er det afgørende, at der konkret peges på Svend Tveskæg parallelt med, at der nævnes en Emund, som er navnet på en svensk konge, der kan have været samtidig med denne Svend. (Det er denne samtidighed, der ikke eksisterede, dengang man troede, at Harald Blåtand regerede lige til 986.) I 980 er Emund formentlig o.60 år gammel, så det er aldersmæssigt lige på grænsen. Jeg er opmærksom på, at kilden er fra 1280 (men rimeligvis afspejler en tidligere skriftlig version). Fejltolkninger undervejs ved kopiering og genfortælling er kendt bl.a. fra de islandske sagaer.
Et andet aspekt af beretningen om mødet er den norske deltagelse, der er formuleret således: ”Æn noræn conongær i istæd hans”. Der tales formentlig om, at Norges konge var repræsenteret ved en stedfortræder. Flere har gættet på, at denne stedfortræder var Harald den Grenske, formentlig fordi han o.980 er den ældste af de reelle tronfølgere i Norge, men hans navn er ikke nævnt. (Denne Harald spiller senere en vigtig rolle som Svend Tveskægs ”højre hånd” i Norge under Olav Tryggvasons selvbestaltede etablering som konge 996, se artiklen Magnus den Godes adkomst til den danske trone.)
Hvis mødet skulle have fundet sted knap 80 år senere mellem en anden Emund og Svend Estridsen, ville man ikke have tolereret en norsk repræsentant, da Danmark og Norge nærmest var i krig med hinanden indtil fredsslutningen mellem Svend og Harald Hárdråde i 1064. Disse forhold taler til fordel for den tidlige placering (o.980).
Blandt de 6 mænd i Emunds "støttegruppe" finder vi "Thorsten fra Västergötland" (VG), som næppe er nogen anden end Skoglar-Toste kendt fra sagaerne (påpeget af Karsten Krambs 2010). Toste blev forfader til jarlslægten fra VG, se Svenske jarler 980-1250. Hans skønnede persondata bekræfter, at mødet fandt sted o.980.
Kan man slutte noget af, at grænsedragningen mellem det daværende Sverige og Danmark fandt sted på det formodede tidspunkt (o.980)? Da alternativet synes at skulle findes i midten af 1000-tallet, kan et afgørende indicium være forhold i den mellemliggende periode. Her hæfter jeg mig ved slaget ved Helgeåens munding 1026, hvor stedet (under alle omstændigheder) ligger i Danmark sydvest for grænsen (med eller uden Blekinge). Kampen stod mellem den danske Knud den Store på den ene side og den norske Olav Haraldson og den svenske Anund Jakob på den anden side. For den svenske konges deltagelse kunne en medvirkende faktor være at skaffe Blekinge tilbage til Sverige, hvis den omtalte grænsedragning havde fundet sted i 980. Det lykkedes som bekendt ikke (og derfor kan vi heller ikke bruge dette aspekt som et afgørende indicium). (se evt. artiklen om Kampene ved Helgeå.)
Grænsestenene
Resultatet er beskrevet i form af placeringen af seks karakteristiske grænsesten, herunder en kendt sten ved Brømsebro mellem Blekinge og Møre.
De 6 + 6 gode mænd nævnt ved navn var med for at placere grænsestenene ved forhandling. Alle sten er karakteriseret i Västgötalagen, men der findes flere forskellige tolkninger af de konkrete anbringelsessteder. De kendte tolkninger er baseret på de oplyste stednavne, som enten er forsvundet fra landkortet eller er blevet "justeret" siden dengang. Det er derfor lidt usikkert.
Jeg mener, at man skal gå frem på en anden måde. Hvor ville man sætte sådanne grænsesten i den givne situation?
(1) Ved kysten, hvor den nye grænse begynder.
(2) Hvor 3 "landskaber" støder sammen, så grænsen bliver entydig.
(3) Ved særlige punkter, hvor grænsen ikke forløber jævnt.
Jeg har på dette grundlag et kvalificeret gæt på placeringen af de 6 sten (som ikke afviger voldsomt fra fra andres, men dog noget). Placeringen følger stort set Svennung (1966):
(1a) Sten nr. 1 ved "suntrv asi" må være anbragt ved Kattegatkysten (men præcis hvor vides ikke) og markerer den nordvestlige ende af grænsen.
(1b) Sten nr. 6 "brimsesten" er anbragt ved Brømsebækkens udløb i Østersøen og markerer grænsen mellem Blekinge og Møre.
(2a) Sten nr. 3 "kinnæ sten" må være blevet placeret ved grænsepunktet mellem Halland, Västergötland og Småland. (Punktet ligger nu i søen Fegen N for Kinnared.)
(2b) Sten nr. 4 ved "uracsnæsi" (der for det meste tolkes som "Vragsnæs") er ikke lokaliseret, men kunne være grænsepunktet mellem Halland, Skåne og Småland, ikke langt fra Markaryd. "Næs" antyder en sø, og det nuværende punkt ligger i nordenden af en mindre sø, der hedder Storsjön.
(2c) Sten nr. 5 kaldes "hvitæ sten" og ligger sikkert i grænsepunktet mellem Skåne, Blekinge og Småland, NV for Farabol, 40 km N Sölvesborg.
(3) Sten nr. 2 blev anbragt ved "danabæc" nær Fagered NØ for Varberg. Her har også den nuværende grænse mellem landskaberne et markant knæk (se et kort med grænsen mellem Hallan og Västergötland).
Svarende til (3) burde der have været en sten til i nærheden af Varberg, hvor grænsen "knækker tilbage" til et mere jævnt forløb. Det kan være sten nr. 1, der skulle står her, og det er da også et kendt forslag.
Man bemærker, at stenene er nummereret fra NV til SØ. Det er fra den oprindelige tekst.
Danaholmen
Endelig opfatter jeg den detaljerede beskrivelse af Danaholmen (i "Västgötalagen") som udtryk for, at denne plads netop i forbindelse med mødet o.980 bliver institueret som stedet, hvor man kan forhandle. Der er dog grunde til at tro, at det ikke var den ø, vi nu kalder Danaholmen. Den ligger ikke, hvor de tre riger stødte sammen, og øen er for lille til en såsan begivenhed. Af praktiske grunde synes Kungahelle/Konghelle ved det nuværende Kungälv i hvert fald senere at være blevet foretrukket. Sandsynligvis er mødet i bogstaveligste forstand et enestående eksempel på en forhandlingsløsning, hvor der faktisk blev flyttet grænser uden krig.
Man kan læse en lidt farvet beretning i Åke Ohlmarks ”Konungariket Skånes undergång” fra 1975, der bruger flere sider til dette emne. Den har dog mere karakter af historisk roman.
© Peter Lawætz, version marts 2015