Ved siden af Godfred er Sigfred/Sigtryg det mest almindelige blandt de karakteristiske mandsnavne i den danske kongeslægt i vikingetiden. Man har dog hidtil ikke kunnet indplacere mange af de i forskellige kilder nævnte Sigfred/Sigtryg’er i slægten. Det har jeg et bud på i det følgende, hvor de alle er gennemgået i kronologisk orden med undtagelse af dem i Dublin-grenen, som er beskrevet andetsteds i denne artikelsamling. De er dog nævnt mere summarisk i pkt. (10).
Som illustreret ved (1) og (2) herunder, er Sigfred den oprindelige version af navnet i dets forekomst i slægten, mens (3) søger at identificere kilden til, at navnet Sigtryg kommer ind udefra. Senere benytter jeg denne forskel mellem Sigfred og Sigtryg til bl.a. at sandsynliggøre, at det såkaldte Hedeby-dynasti kun kan have rod i Ivar Benløs’s efterslægt.
Man skal i øvrigt lige huske, at jeg ellers konsekvent kalder alle med Sigfred-lignende navne Sigfred, selv om de sikkert har heddet Sivard, Sigurd eller noget lignende på deres lokale sprog. Jeg er helt opmærksom på, at Sigfred netop er den tysk/frankiske version, som vi kender fra årbøgerne i det 8. og 9. århundrede.
I den følgende diskussion er der (som i øvrigt) lagt vægt på samtidige kilder, men andet input af senere oprindelse har ikke kunnet undværes som fyld.
(1). Historisk møder vi først en Sigfred som konge af Danmark o.772-o.800, se #211.21. i listen over Ivar Vidfavnes efterkommere (herefter IV-listen). I sagaerne hedder han Sigurd Ring, og Saxo nævner ham også, dog ikke i samme sammenhæng. Denne kong ”Sigifridus” er omtalt 3 steder i de samtidige kilder:
777 - ARF: Sakserkongen Widukind flygter til danernes konge Sigifridus
782 - ARF og AMP: Han sender en delegation til den Karl den Store ledet af Halptani (formodentlig en broder Halfdan).
798 - ARF: Her fremgår det, at han fortsat lever.
(ARF = Annales Regni Francorum; AMP: Annales Mettenses Priores)
Endvidere kan man på nettet finde, at han er gift med en frisisk prinsesse/komtesse, datter af Radboud 2 (d. 754), se eventuelt artiklen om Radboud van Friesland. Den oprindelige kilde er ikke oplyst.
Sigurd Ring er ifølge sagaerne den, der fører an som modpart til Harald Hildetand og vinder i Bråvalla-slaget. Slaget har sikkert fundet sted under en eller anden form, men uden Harald Hildetand, hvis død antagelig netop var årsag til den tronstrid, der var kampens anledning.
(2). Sigfred nr. 2 (#211.232. i IV-listen) er som søn af Halfdan nevø af kong Godfred (d. 810) og derfor formentlig også nevø af Sigfred nr. 1. Annales Regni Francorum (ARF) 812 fortæller om kampen mellem ”Sigifridus nepos Godofridi regis et Anulo nepos Herioldi quondam regis”, hvor de begge dør. (Der har været meget diskussion om Anulos placering som nevø af en tidligere kong Harald (Hildetand). Enten skal man anlægge en bredere fortolkning af ”nepos”, som på latin oprindelig betød mandligt barnebarn, eller også er der blot tale om en fejl. Anulo må være barnebarn af Harald (Hildetand).)
Halfdans søn Hemming, der tog magten i Danmark efter Godfreds drab 810, døde selv to år senere. Som nævnt strides de øvrige af disse Halfdansønner inkl. Sigfred herefter med Harald Klak-gruppen (Harald Hildetands børnebørn, der strengt taget også kan kalde sig Halfdansønner). Ovennævnte Sigfred falder i striden sammen med Anulo/Ole, hvorefter Harald Klak og dennes bror Regnar/Reginfred kommer til magten i kort tid, inden næste parti, Godfredsønnerne, slår til.
(3). Navnet Sigtryg optræder i to beretninger i Fragmentum Chronicum Fontanellensis (FCF) (se den generelle referenceliste). Personen kaldes der Sydroc, men det er blot en version af Sigtryg i den lokale frankiske udtale.
- FCF 852: Sigtryg og Godfred sejler i oktober opad Seinen og hærger. Normannerne slår lejr for vinteren på øen Jeufosse. I juni måned det følgende år trækker de sig tilbage til havet.
- AB 853 (og AF 850): Godfred indgår en fredsaftale med Karl den Skallede.
- FCF 855: Sigtryg invaderer atter Seine-området med en stor flåde. Siden støder Bjørn (Jernside) (Regnarsøn) til. Det følgende år trækker Sigtryg sig ud af området, mens Bjørn bliver der.
Det anses for sikkert, at den omtalte Godfred er Godfred Haraldsen, søn af Harald Klak.
Flere sekundære kilder nævner i tilknytning til ovennævnte FCF 852, at Sydroc kom fra Irland, men det står ikke i primære kilder. Jeg mistænker Johs. Steenstrup ("Normannerne") for at have en hånd med i denne oplysning.
Friedrich Engels (ja, ham der ellers skrev sammen med Karl Marx) hævder i et forstudium til sin Irlandshistorie (History of Ireland, Preparatory Material 1870, findes på nettet), at i 853 ankom Olaf, Ivar og Sitrick til Irland. (Engels har formentlig sine oplysninger fra Thomas Moore’s bog: The History of Ireland I-IV, Paris 1835-46, men hvorfra denne har sine kilder, ved jeg ikke.
I et nyligt udkommet værk "Viking Empires" af Forte, Oram og Pedersen (2005) henvises der p. 86 til Annals of Innisfallen (AI) 853, hvorfra det bl.a. citeres, at Olaf kom til Irland og alle (i Dublin) underkastede sig ham (på en eller anden måde). Det tilføjes så, at Sigtryg og Ivar, hans to "full brothers" ledsagede ham på denne ekspedition. Den første sætning om Olaf kender vi fra andre irske årbøger, men den optræder netop ikke i AI, hvor Olaf/Amlaib kun er nævnt i 867, og da for noget helt andet. Omtalen af denne Sigtryg findes slet ikke i de irske årbøger.
På trods af denne frustrerende kildejagt må der alligevel være noget om snakken, dels at denne Sigtryg formentlig var med i Irland i 852 (sammen med Ivar Benløs) før sit togt til Seine-området, dels at han formentlig også deltog i Olafs indtog i Dublin i 853. Man vil se af ovennævnte tidsskema, at dette er kronologisk muligt.
Denne første Sigtryg/Sidroc er ikke med i den danske kongeslægt. Min interesse er i stedet fokuseret på hans samarbejde med Ivar Benløs på kontinentet og i Irland, som meget oplagt er basis for, at Ivar giver en søn navn efter ham på et relevant tidspunkt (Sitric f. o.851, d. 896, #22. i RL-listen (liste over Regnar Lodbrogs efterkommere). Dermed er Sigtryg-varianten blevet knyttet til Ivars efterslægt.
(4). En Sigfred omtales 873 som danernes konge:
- AF 873 (april): Sigfred (Sigifridus) danernes konge sender bud til kongen og beder om forhandlinger …
- AF 873 (august): Også Halbdeni, Sigfreds broder, henvender sig til kongen … (og giver i øvrigt gaver).
I modsætning til, hvad de fleste tror, er der ikke tale om Regnarsønnerne Sigfred Snogøje og Halfdan. Derimod har jeg i artiklen Tyra Danebods aner kunnet slutte tilbage til, at de begge er sønner af Harald Klak. Sigfred er i 873 den ældste tronfølger efter Erik 2, som så må være død dete år, da danerkongen ellers ikke ville have anledning til at sende bud til kongen i Tyskland. (Halfdan er efter alt at dømme hans yngre broder, se Harald Klaks og hans brødres familie.)
(5). Kongerne Sigfred og Godfred huserer fra 880 sammen med Wurm (Gorm) og Hals i Friesland, Belgien og Nordfrankrig samt ind til Aachen, Trier og Metz. 882 indgår man en slags fredsaftale med ”bortkøb” af Sigfred mfl., mens Godfred bliver hyret til at forsvare landet, dvs. han bliver forlenet med det land (Friesland mv.), som Rørik tidligere havde haft, Han bliver også gift med den afdøde kong Lothars datter Gisela. (Kilder er AB og AF 882; se også J. Steenstrup: ”Normannerne” og sammes bidrag til ”Danmarks Riges Historie” bd. 1.) Sigfred optræder ikke i de kontinentale årbøger efter 882.
Efter min model er både Godfred og Sigfred sønner af Halfdan Regnarsen (#1. i RL-listen) med basis i York og Dublin, se også artiklen om Halfdans slægt. Efter hjemkomsten til Irland bliver Sigfred valgt til konge 883 og bliver siden i 888 dræbt af en slægtning, formentlig fætteren Sigtryg, se herom senere.
I 885 bliver Godfred myrdet i Flandern efter mistanker om, at han sammen med svogeren Hugo planlægger en kuplignende aktion mod kongen. Når Godfred ikke er nævnt i irske eller engelske kilder skyldes det, at han ikke udrettede noget af det, man der bliver noteret for. Man kan læse mere herom i artiklen Godfred ”Normanneren”.
(6). Nogenlunde samtidig (884) er frankerkongen Karloman i en presset situation på en anden, lidt vestligere front. Han udpeger derfor iflg. Annales Vedastini (AV) 884 en kristen normanner Sigefridus som forhandler/mægler. Denne angives i samme kilde at være ”nepos” af daneren Heoricus (Erik 2), og er derfor helt forskellig fra Sigfred nr. 5.
Denne Sigfred kan passes ind som søstersøn til Erik 2. Hvis søsteren er f. o.835, kan Sigfred være f. o.855 og dermed have en rimelig myndig alder i o.884. Navnet passer rimeligt med, at han i givet fald er dattersøn af Sigfred/Sivard, nevø af Erik 1, jf. listen over Godfredsønnernes slægt er #221.111.
(7). Sigfred/Sigtryg i Dublin i sidste fjerdedel af 800-tallet har voldt mig mange kvaler, fordi jeg efter opkaldsreglerne ikke har kunnet godtage, at to på hinanden følgende regenter med disse tætliggende navnevarianter kunne være brødre. AU og CS 888 fortæller således i blandet oversættelse: Sigfrith, son of Imar, killed by “fratre”. Det fremgår siden indirekte, at Sitric, søn af Ivar/Imar, er hans efterfølger, som selv bliver dræbt 896 (AU og AFM 896). Hvem er Sigfred, og hvem er Sigtryg?
De behøver ikke at have været brødre, for ”fratre” kan også dække over fætre o. lign. Som nævnt ovenfor mener jeg, at Sigfrith/Sigfred er søn af Halfdan Regnarsen, så det er altså en fejl at kalde ham søn af Ivar (men Ivar som reference optræder siden så hyppigt i de irske årbøger, at fejlen er forståelig). Sigfred er altså samme person som nr. 5 og dermed #11. i RL-listen.
Sitric/Sigtryg (f. o.851, d. 896), som er den vi vil kalde nr. 7, er derimod søn af Ivar Benløs som jo også hævdet i årbøgerne (dvs. #22. i RL-listen). Jeg har allerede nævnt, at hans specielle navn formentlig har sin rod i, at Ivar havde et intensivt samarbejde med en Sigtryg (nr. 3 ovenfor) netop i begyndelsen af 850’erne.
(8). I 885 og de følgende år kæmper en Sigfred i områder fra Nordfrankrig op til Friesland:
- Belejringen af Paris 885-886 ledes (ifølge Abbos krønike) af en Sigfred.
- AV 886: Sigfred kæmper i franske områder og afbrænder bl.a. en smuk kirke i Medard.
- AV 887: Sigfred trækker sig tilbage til Seine-området og (iflg. denne kilde) bliver han ved efterårstide dræbt i Frexia (Friesland ?).
- AF 891: I et slag ved Dyle/Löwen falder to af ”deres” (normannernes) konger Sigifrid og Gotafrid.
Her er to begivenheder, hvor en Sigfred dør. Hidtil har man formodet, at alle disse meddelelser gjaldt Sigfred (Regnarsen) Snogøje, og at det ene dødsfald er en fejlregistrering. Jeg mener dog, at der kan være tale om to forskellige Sigfred’er, dels Sigfred Snogøje og dels den kristne Sigfred omtalt i pkt. (6), som skulle være nevø af kong Erik 2. Det er ikke muligt at udlede, hvem der er hvem i disse årbogsoptegnelser. Går man efter alder, må det være Sigfred/Sigurd Snogøje, der falder i 887. Hvis han som jeg tror (se Regnar Lodbrog og hans efterkommere i Irland) er f. o.835, var han da heller ikke ung længere.
[Det er sikkert også Sigfred Snogøje, der tidligere er omtalt (AB 865) som anfører for vikingerne i Akvitanien. Det er lige inden han tager med sine brødre til den store kampagne i England.]
Den omtalte Gotafrid/Godfred har jeg identificeret med den Godfred (#221. i RL-listen), der nævnes af Adam af Bremen, og som er søn af Ivar Benløs. Det er fra denne Godfred, at Ivars efterslægt udvikler sig i flere hundrede år. (Her er minimalprincippet blevet anvendt, da vi har brug for en Godfred på denne plads i slægtsstrukturen uden at opdigte nye.)
(9). I perioden 893-900 optræder der en Sigfrith/Sigfred, der først nævnes i AU 893 i forbindelse med en strid mellem ham og Sitric i Dublin. Han fordrives fra Dublin. Han er sikkert også den Siefred, der formodes at være blevet konge i York (895) efter Godfred/Hardeknud, og som derfor optræder på York-prægede mønter i Cuerdale-skatten.
Denne Sigfred er i min model placeret som #131. i RL-listen, dvs. sønnesøn af Halfdan og nevø af Sigfred nr. 5, som var konge i Dublin 883-888. Andre varianter af hans umiddelbare forfædre fører til enten brud med reglerne eller fornuftstridige konklusioner.
(10). Fra 900 og følgende år optræder der adskillige Sigtryg’er (Sitric) i de irske annaler og med tilknytning til York, Dublin og mindre markante steder i omegnen af disse lokaliteter. Der henvises til RL-listen. Med en enkelt undtagelse hedder alle Ivar-efterkommere med Sigfred-lignende navn Sigtryg/Sitric, jf. den første (7).
Undtagelsen er #213.1. Sigfred (f. o.910, d. 937 i slaget ved Brunanburh) omtalt primært i AU og AFM 933 som søn af Uathmharan (sønnesøn af Ivar Benløs). (Sigfred omtales i Clonmacnois-annalerne som en af de faldne ved Brunanburh. Her kaldes han Sithfrey og gøres (fejlagtigt) til søn af Sigtryg Caech, men der er ikke tvivl om navnet Sigfred.) Der findes ikke oplysninger, der indikerer nogen forklaring på denne undtagelse i navngivningen. Det mest nærliggende gæt ville være, at hans moder (g. m. Uathmharan) var datter af Sigfred Halfdansen (#11. i RL-listen, her nævnt som Sigfred nr. 5) d. 888.
(11). Blandt de formodede efterkommere af Ivar Benløs, men uden for de irske årbøger, har vi Sigtryg, søn af Knuba (Knud 1 af Danmark). Han kendes fra Adam af Bremens skrifter, som angiver at han bliver fældet af Hardegon, Svends søn (”som kom fra Nortmannia”). Han kendes også fra to runesten ved Hedeby, angivelig sat af hans moder Asfrid Odinkarsdatter.
Denne danske kongesøn Sigtryg’s navn er for mig en vigtig nøgle til at kunne fastslå, at Hedeby-dynastiet nedstammer fra Ivar Benløs, hvis efterkommere med Sigfred-lignende navn næsten alle hedder Sigtryg (se (10)).
Efter faderen Knubas afsættelse og død o.934 formodes Sigtryg at være blevet landflygtig og har fartet rundt sydpå som vikingeleder. Efter Flodoards Annales anno 943 s.88, ref. i Richers “Historiae …” p.123 & 124, optræder der i 943 i Normandiet omkring Rouen en kong Setrich eller Setrichus, som i den sidste ende bliver dræbt (ref. www.dmgh.de Scriptores (in Folio)). For så vidt Setrich tolkes som Sigtryg (og hvad skulle det ellers være?), er der blandt kongelige Sigtryg’er kun den, som er nævnt i dette afsnit, så der er næppe tvivl om identiteten.
(12). Den angelsaksiske krønike (ASC) omtaler 961 en kong Sifferth/Sigferth som ”took his own life”. Han blev siden begravet i Wimborne, som ligger i Devon. Personen er ikke i øvrigt omtalt i engelske kilder, så det er lidt gådefuldt, hvor han hører hjemme. De fleste mener, at han er identisk med nedenstående Sigfred de Guînes, mens jeg som allerede omtalt under nr. 4 er kommet frem til, at han er fætter til Tyra Danebod.
Ifølge præsten Lambert d’Ardres, der i perioden 1194-1198 skrev ”Historia Comitum Ghisnensium”, hed den første greve af Guînes (i Flandern ved Calais) Sigfred/Sifred dachus, hvor det sidste udlægges som danskeren eller daneren. Lambert angiver, at Sigfred tiltræder som greve i 928 (hvilket ikke passer tidsmæssigt med det øvrige). Han blev gift o.957 med Elftrude de Flandres. Sigfred tager angivelig sit eget liv o.965, og Elftrude føder ham posthumt en søn, der dog får navnet Ardulf, formentlig opkaldt efter morfaderen Arnulf. Denne Sigfreds historie hænger ikke godt sammen. I en særlig artikel findes der en mere udførlig vurdering af denne Sigfred den Danske.
Hans oprindelse kan kun baseres på gætteri. Da han hedder Sigfred og er af kongelig slægt (hvilket indirekte synes at fremgå), har jeg ikke kunnet finde anden placeringsmulighed end #131.11. i RL-listen som sønnesøn af den Sigfred, der er omtalt i pkt. (9) (ham med mønterne i Cuerdale-skatten). Denne formodes at være død o.900. Efter opkaldsreglerne har jeg kaldt denne Sigfreds søn Regnar, og dennes søn er så Sigfred de Guînes, f. o.920.
Dette er vist det sidste, vi hører om Sigfred’er i den danske kongeslægt. I Irland fortsætter slægten med Sigtryg endnu et stykke tid, jf. listen over Regnar Lodbrogs efterkommere.
(13). Jeg gætter på, at anvendelsen af navnet "Sigfred" ophører i slægten, fordi det danske Sigfred i midten af 900-tallet generelt bliver til Sigvard eller Sivard. Den sidste kong Sigfred (d. 961) havde sønnen Strut-Harald, og den ældste af dennes sønner er Jomvikingesagaens Sigvald jarl (som nok egentlig hed Sigvard). Se i øvrigt artiklen Tyra Danebods slægt.
Senere optræder der 1033-1055 en Siward jarl i England. Kilderne nævner intet om hans herkomst, men da han udnævnes til jarl i York af Knud den Store, er han sikkert søn af ovennævnte Sigvald jarls yngre broder Thorkil den Høje. Jeg henviser også her til artiklen Tyra Danebods slægt. Hans efterlevende søn Waltheof spillede en betydelig rolle i forholdet mellem Vilhelm Erobreren og de gamle angelsaksere efter invasionen i 1066. I en alder af o.36 år blev han dømt for højforræderi mod Vilhelm Erobreren og henrettet (ASC 1076).
© Peter Lawætz, version juli 2016