I sidste halvdel af det 9. århundrede optræder der på vikingefronten ikke færre end 3 samarbejdende par Sigfred/Sigtryg og Godfred. (Disse Sigfred/Sigtryg’er er også diskuteret i artiklen Sigfred - Sigtryg.)
Det første par Sigtryg og Godfred sejlede op ad Seinen i 851 og plyndrede der. De kan identificeres med Haralds Klaks søn Godfred og en ikke-kongelig Sigtryg, der også optræder på Irland (jf. artiklen Sigfred - Sigtryg). Denne Godfred nævnes ikke efter 855.
Det tidsmæssigt sidste par Sigfred og Godfred falder i slaget ved Dyle/Löwen i 891. Sigfred regner jeg her for at være ”den kristne Sigfred”, der optrådte som mægler i Rhin-området i 882, og som her nævnes som nevø af kong Erik 2 (se evt. Godfredsønnernes slægt). Godfred har derimod helt andre rødder, idet han i min model er søn af Ivar Benløs og nævnt af Adam af Bremen (GH II, kap. 25) som fader til Olaf, Regnar og Sigtryg (se artiklen om Ivar Benløs’s efterkommere og #23. i Referencer til Regnar Lodbrogs efterkommere.)
Kejser Otto 1 havde 5 børn og fik derigennem mange efterkommere, deriblandt mig selv omkring 30 generationer senere. Det er dog mere interessant at konstatere, at ved det her beskrevne udviklingsforløb - hvis det ellers er rigtigt - er Regnar Lodbrog som farfader til Godfred også forfader til de første tyske kejsere og dermed sikkert også senere indblandet genetisk i Europas samlede kongeverden. Mine erfaringer fra studier af den danske konge Frederik 2’s forslægt har i hvert fald vist mig, at der i de kredse er næsten maksimal spredning for hver generation, så eksempelvis 6-8 familier involveres pr. århundrede.
© Peter Lawætz, version februar 2009