I det mere uhistoriske sagamateriale (bl.a. Sögubrot) om medlemmerne af den danske kongeslægt før 800 indgår fortællingen om Ivar Vidfavnes datter Aud, der bliver gift med den danske kongesøn Rørik og med ham får sønnen Harald (der senere bliver konge som Harald Hildetand). Det fortælles endvidere, at Ivar er medvirkende til svigersønnens død, hvorefter Aud flygter med sit barn og tager ophold i Gardarike hos kong Radbard. Hun gifter sig siden med denne og får yderligere en søn Randver, som senere bliver fader til bl.a. Sigurd (Ring), se Ivar Vidfavnes slægt.
Som det fremgår af min historie i øvrigt, er denne søn Randver eller Regnar faktisk stamfader til den senere danske kongeslægt i mange grene, så faderen Radbard er den forrige stamfader på mandssiden. (Han havde dog også en fader, der er kendt, se senere.)
Da dette foregår kort efter år 700, var der næppe noget, der endnu hed Gardarike (i Rusland). Radbard genkender vi da også som den historiske person Radboud/Redbad, der var en slags konge i Friesland og ledede frihedskampen mod de overlegne frankiske overtagelsesbestræbelser. I virkeligheden flygtede Aud næppe til Friesland, men blev giftet bort af politiske grunde for at bestyrke alliancen mod frankerne.
Radbouds slægt i op- og nedadgående linie er i det store hele kendt, se listen med Radbouds frisiske efterkommere. Faderen hed efter alt at dømme Aldgisl og døde 679. Radboud selv var født o.655 og døde i 719. Han blev konge/anfører for friserne ved faderens død og kæmpede hele sit liv for at holde sammen på det store Friesland, som havde eksisteret i ca. 200 år omfattende kystområderne fra og med nuværende Holland og nordøstpå i hvert fald til Bremen (Weserfloden). Hans rige var hele tiden under pres sydfra dvs. af frankerne under Pepin og senere Karl Martel. Den usikre situation er afspejlet i starten af konstruktionen af Danevirke o.670 som en strategisk velbeliggende forsvarslinie i en mulig optrækkende strid mellem franker og danere, se artiklen om Slaget ved Danevirke 974.
I 689 besatte frankerne Vestfriesland (det nuværende Holland) og muligvis mere. Det kan meget vel tænkes, at Radboud i perioder derefter har været landflygtig ved Ivar Vidfavnes ”hof”. Han sluttede en form for fred med frankerne i midten af 690’erne.
Radboud var tidligt gift og fik i denne omgang børnene Aldgisl (2) og Theudesinde. Den første blev senere leder af friserne (efter 736). Den sidstnævnte blev faktisk - som en del af fredsaftalerne 696 - gift med Grimoald, søn af Pepin, som dog blev snigmyrdet i 714.
Ved Pepins død 714 er frankerriget ved at blive splittet i nord, syd, øst og vest, dvs. hhv. Friesland, Burgund, Austrasia og Neustria. Radboud løsriver atter Friesland, Neustria kommer under ledelse af “majordomus” Raginfrid, Austrasia under Karl Martel osv. Neustria er først ovenpå, og Radboud indgår en alliance med Raginfrid. Senere går det mindre godt for disse allierede, bl.a. slår Karl Martel Raginfrid mfl. ved Vincy (i Cambrai-området) 717 og længere sydpå i 719.
Friserne under ledelse af Poppa/Robert/Rodbad (formentlig en nevø af Radboud) tabte mere endeligt til frankerne i 734. En sandsynlig konsekvens af dette nederlag var den fulde udbygning af forsvarsvolden Danevirke 737.
Radboud og Raginfridus er nævnt i Annales Mettenses Priores 714 (se www. dmgh.de).
Radbouds sønnesøn Radboud 2 har en søn Aldgisl 3, gift med en datter af Harald Hildetand, og en datter, der bliver gift med Sigurd (Ring) (kilden hertil er ikke identificeret). Vi har også oplysninger, der peger på, at tipoldebarnet Radboud 3 (o.760 - 809), søn af Aldgisl 3, måtte søge ophold i Danmark o.785, efter at han sammen med andre frisere forgæves havde støttet saksernes modstand mod Karl den Stores erobring af Sachsen. (Man bemærker, at opkaldsreglerne for så vidt angår ”Radboud” tilsyneladende følges slavisk i denne familie.)
Radboud 3 har en dattersøn Radboud 4, og dennes datter Waldrada blev gift til venstre hånd med Lothar 2 von Franken, som var konge af Lothringen 855-869. Deres datter var Gisela, som 882 blev gift med Godfred ”Normanneren” d. 885. Interesserede kan i øvrigt følge med i listen over Radbouds frisiske efterkommere, som dog ikke er specielt relevant for den danske kongeslægt.
Da Aud bliver gift med enkemanden Radboud o.715, er denne o.60 år gammel. Det lykkes dem alligevel at få en søn inden Radbouds død 719.
Forbundet med den neustriske majordomus Raginfrid o.715 har utvivlsomt inspireret Radboud til at kalde denne yngste søn Regnar/Randver, og dette passer jo meget godt med, at han er født engang mellem 716 og 718. Den danske kongeslægt var dengang tydelig traditionsbundet mht. mandsnavne, og det er derfor interessant at kunne spore visse navne tilbage til deres formodede introduktion, jf. Olaf og Sigtryg (født som sønner af Ivar Benløs o.850).
© Peter Lawætz, version marts 2011