I 890’erne døde Helge som den sidste danske konge i Godfredsønnernes slægtsgren, og så kom - ifølge Adam af Bremen - Olaf fra Sverige, erobrede kongemagten med våbenmagt og bosatte sig i Hedeby. Hvem var denne ”Hedeby-Olaf”?
Tidligere kunne man ved opslag på nettet under "Ole den Frøkne" finde svaret: ”Han var søn af Ivar Benløs/Ingvar og var gift med en datter af Helge. Han havde sønnerne Gurd og Gnupa/Chnuba/Knud.” Der var ikke angivet nogen kilde til disse oplysninger, men bortset fra det med Helges datter passer det fint til de forhold, der er belyst i det følgende. (Det med Helges datter kan også passe, men det ved vi bare intet om.)
Flere indicier peger på, at Olaf må have været yngste søn af Ivar Benløs. Mine analyser viser desuden, at han på det pågældende tidspunkt aldersmæssigt kan være den næste i rækken af mænd i den danske kongeslægt. Imidlertid er der et stort "men", da han ikke umiddelbart kan medregnes i "oldebarnskredsen". Her var der en Harald på nogenlunde samme alder, søn af Sigfred, der var konge af Danmark 873 - o.885. Som beskrevet i artiklen Tyra Danebods anerer der gode grunde til at tro, at Danmark bliver delt i et Vestdanmark og et Østdanmark o.893, fordi de fire danske valgting af nu ukendte årsager ikke kunne enes om Harald. De vestdanske ting indkalder Olaf til posten som konge af Vestdanmark, fordi han gennem sin moder var kognatisk efterkommer, se herom senere. Hvor det svenske element kommer fra, er dermed lidt af en gåde. Trods megen forskning og diskussion er det da heller ikke lykkedes at finde konkrete forhold, der peger i en sådan retning. Derimod kan man godt forestille sig, at der har været anvendt våbenmagt i et forsøg på at banke Vestdanmark på plads, men det kom der så ikke noget ud af.
Olafs søn Gnupa har tilsyneladende mange navne, men som vist senere i denne artikel bør han af eftertiden kaldes Knud den 1. Netop navnet Knud er et vigtigt punkt i argumentationen for Olafs tilknytning til vikingekongerne i York (og Dublin). Man gætter på, at Knud blev konge af Vestdanmark efter faderens død o.910, men da havde han allerede prøvet kongeværdigheden i York i perioden o.902-905, hvis man ellers anlægger en bestemt tolkning af mønterne i Cuerdale-skattefundet. Knud mistede kongemagten i Vestdanmark 935 efter at være blevet overrumplet af den tyske konge Henrik Fuglefænger og tvunget til at lade sig døbe. Han blev faktisk afsat af sine danske vælgere. Kort efter blev han dræbt af efterfølgeren Gorm, formentlig fordi han ikke ville bøje sig godvilligt for denne afgørelse.
Som dokumenteret i to runeindskrifter havde Knud sønnen Sigtryg. Navnet Sigtryg er karakteristisk for netop Ivar Benløs’s efterkommere (i modsætning til Sigfred/Sigurd, se artiklen Sigfred - Sigtryg), så også her har vi et vigtigt indicium for Olafs rødder.
I første bog, kap. 48 af Adam af Bremens storværk om Hamborg-kirkens historie (GH) står der at læse (efter en kort omtale af den danske konge Helge): ”Efter ham fulgte Olaf, der kom fra Sverige og med våbenmagt tilegnede sig det danske kongerige”. Sjældent har en enkelt sætning - der ganske vist handler om et væsentligt tronskifte i Danmarkshistorien - givet anledning til så megen spekulation, analyse og diskussion, og hidtil er man tilsyneladende ikke kommet et skridt nærmere et svar på spørgsmålet om, hvem denne Olaf var.
For mig har det været ledende, at han på en eller anden måde måtte være med i den danske kongeslægt. Da man i Vestdanmark som omtalt har afvist den formentlig oplagte kandidat Harald, sønnesøn af Harald Klak, og åbenbart heller ikke er begejstret for Rollo, som også passer ind som f. o.855, har man - i lighed med hvad der sker senere i 935 - set sig omkring efter slægtninge, som efter alderskriteriet stod for tur. Da vi gætter på et tidspunkt nær 893, kender vi kun slægtninge i York og Dublin, altså efterkommere af Lodbrog-sønnerne Halfdan, Ivar (Benløs) og Sigfred (Sigurd Orm-i-Øje). Med tanke på navnene for Olaf og hans sønnesøn Sigtryg er det nærliggende at fokusere på Ivars sønner.
Da Olaf efter successionsreglerne skal opfylde oldebarnskriteriet, må hans moder, g. m. Ivar Regnarsen (Benløs), have været en dansk prinsesse. Antager vi, at hun var moder til alle Ivars kendte børn, må hun være f. o.828. Her er det mest oplagte en datter af Rolf, søn af kong Godfred (d. 810), se Godfredsønnernes slægtsgren.
Årstallet 893 fremkommer, da der også er en ”dark horse” i konkurrencen, nemlig Harald Hårfagre af Norge, et oldebarn af Harald Klak, se artiklen om Harald Klak og hans brødre. Han er dog næppe ude på at blive konge over hele det danske rige, men vil derimod benytte lejligheden til at løsrive de danske dele af Norge ved at lade sig vælge som dansk konge på tinget i Viken og Ranrike. Dette/disse ting var ganske vist ikke valgberettigede til dette, men alligevel lykkedes det, så vidt vi kan se. Harald styrker bagefter successen ved bl.a. at gifte sig med en rigtig kongedatter Ragnhild Eriksdatter. Det sker i 894. De får sønnen Erik (Blodøkse), som før Haralds død o.932 bliver tronfølger og senere overkonge, hvilket afspejler dette ægteskabs betydning.
I min version af Ivars efterkommere, se mine kommentarer til Dublin-grenen og den tilhørende liste over efterkommere af Regnar Lodbrog, har Ivar sønnerne Bård, Sigtryg, Godfred og Olaf. Kun de to første er nævnt eksplicit i de irske årbøger, formentlig fordi de to sidste ikke længere var i Dublin eller York, da det der ville være blevet ”deres tur” ved Sigtrygs drab i 896. Der var således ikke noget at omtale dem for.
[Godfred kendes indirekte fra Adam af Bremen (GH II kap.25, hvor han kaldes Gudred) som fader til de senere Dublin-konger Regnar og Sigtryg og er ifølge min model den Godfred, der faldt i slaget ved Dyle/Löwen 891. Godfred havde yderligere en søn Olaf, der omtales i årbøgerne som sønnesøn af Ivar i forbindelse med sin død i 896, fordi faderen ikke er nævnt i disse årbøger og derfor ikke er en brugbar reference. Godfred er #23. i listen over Regnar Lodbrogs efterkommere.]
Som beskrevet i artiklen Sigfred/Sigtryg har Ivarsønnen Sigtryg utvivlsomt sit navn fra en af Ivars daværende kampfæller med dette navn. Tilsvarende er det ikke svært at identificere forbilledet til navnet Olaf. Jeg skønner, at Ivarsønnen Olaf er født o.854, hvor Ivar i samarbejde med norske Olav Hvite har etableret sig i Dublin og virket nogle år i det irske miljø. Olav den Hvide er omtalt i en særlig artikel.
I modsætning til hvad jeg nævnte i starten, siger Adam af Bremen faktisk intet om Hedeby i forbindelse med Olaf. Denne tilknytning tager vist alle som givet på grundlag af de to runesten fra Vedelspang i nærheden af Hedeby. De er omtalt senere.
Hvorfor bosatte Olaf sig ved Hedeby? Man kan vist godt gætte på, at Olaf oprindelig har haft sin base enten i Dublin eller i York, formentlig mest den sidstnævnte by. Disse to byer var ganske specielle som vikingecentre, hvor vikingerne kontrollerede og beskyttede en livlig handel. Overhovedet, dvs. kongen, fik utvivlsomt en passende afgift af denne aktivitet. Hedeby er det eneste tilsvarende sted i Vestdanmark, så det forekommer helt naturligt for Olaf at bosætte sig der og derigennem skaffe sig en indkomst, som han kendte det hjemmefra. Jeg henviser til artiklen om byen Sliestorp nord for Slien, som nu formodes at have været Olafs base i området.
Endelig bør det nævnes, at Adam af Bremens bemærkning om våbenmagt er i skarp modstrid med det faktum, at Olafs søn bliver gift med Asfrid Odinkarsdatter. Odinkar-slægten anses som en af de store jordbesiddere i Jylland. Det ægteskab kan kun være etableret på et fredeligt grundlag. Som nævnt er der en anden baggrund for eventuelle kampe.
Adam af Bremen siger i forlængelse af tidligere citat at Olaf fik mange sønner, af hvilke Chnob og Gurd efter hans bortgang tog magten i riget. De mange sønner hører vi ellers intet til, og kun Chnob forekommer i det historiske materiale. Til gengæld har han mange lignende navne: Gnupa/Knuba (runesten), Chnuba (Widukind), Cnut (Cuerdale-mønter og Thietmar af Merseburg) og Knud (nutid) for ikke at glemme Saxos Ennignup. Kort fortalt kan der ikke skelnes mellem Gnupa og Knuba, da disse navne stammer fra runeindskrifter (Vedelspang), hvor runerne ikke skelner mellem de to stavemåder. Den store enhed er da hurtigt skabt, da knob og knude i grunden er samme germanske ord. Personen Chnob/Knud optræder simpelthen i flere sprogkredse, så hans navn følger det sprog, man nu ellers benytter på den pågældende lokalitet.
Hvordan kom han til at hedde Knud? Den eneste forgænger med et lignende navn er Godfred/Hardeknud, der som beskrevet andetsteds regnes at være søn af Sigfred (Orm-i-Øje) og som med navnet Godfred blev valgt til konge i York o.880, hvor han netop var blevet myndig efter datidens praksis. (Han blev senere fader til Gorm den Gamle, men det er en anden historie.) Da Chnob/Knud med rimelighed kan anses født o.880, og da Hedeby-Olaf på det tidspunkt meget vel kan have befundet sig i York (fordi faderen med familie da muligvis var uønskede i Dublin under Halfdansønnen Sigfreds regering), kan Chnob/Knud have fået navn efter guldbarnet Godfred/Hardeknud. Der er ikke andre kendte muligheder.
Det helt specielle ved Knud (som jeg herefter vil kalde ham) er, at det formentlig er ham, der optræder som Cnut på en stor del af prægningen på mønterne i Cuerdale-skatten. Skatten er dateret til o.904, og det passer med et hul i regentrækken for York, hvor så Cnut/Knud har styret i perioden 902-905. Som beskrevet i Halfdans slægt bliver han så skubbet ud af 2-3 sønnesønner af Halfdan: Halfdan, Eowils og (muligvis også) en Ivar. Der kan dårligt være andre, der på det tidspunkt hedder Cnut, og som er med i kongeslægten.
Herefter vender han tilbage til Danmark, hvor han bliver gift med stormandsdatteren Asfrid og med hende får sønnen Sigtryg. På et eller andet tidspunkt derefter bliver han konge ved faderens død. Jeg har sat det til o.910. Den af Adam af Bremen nævnte broder Gurd hører man intet om. Han kan næppe have været ældre end Knud, da han ellers ville have taget pladsen i York 902. Som påpeget af Kr. Andersen Nyrup (2004) er Gurd sikkert en kortform af Gudred/Godfred, og det understøtter endnu engang, at familien kom fra Dublin/York.
Der har altid været diskussion om nummereringen af de danske konger med navnet Knud. Valdemar den Stores søn Knud kaldes den 6., men der har været så mange vanskeligheder med at identificere de fem foregående, at man på det seneste har hævdet, at der er tale om en kopieringsfejl. Det mener jeg ikke er nødvendigt: Knud 1 er Chnob/Knud, Knud 2 er Knud den Store, Knud 3 er Hardeknud (som faktisk hed Knud, men for at skelne ham fra faderen måtte han kaldes noget andet), Knud 4 er Knud den Hellige og Knud 5 er Knud Magnussen (delkonge 1047-1057). Ifølge Kirsten Møller (KM 1) findes der et gavebrev fra Knud den Hellige til kirken i Lund, hvor han nævner sig selv som Knud den Fjerde.
Der er grund til at tro, at Knuds broder Gurd/Godfred ikke blev konge i Vestdanmark, men derimod i Østangel 915, hvor Gorm 2 rejser til Østdanmark og bliver konge der ved faderens død. Godfred falder i slaget ved Tempsford 917, men kongens navn er ikke nævnt i kilderne (ASC).
Tilsyneladende uden særligt optræk rykker den tyske konge Henrik Fuglefænger ind i Danmark i 934 og overrumpler Knud, som sikkert gennem sin residens uden for Hedeby er forholdsvis ubeskyttet i en sådan situation. Danevirke, som på det tidspunkt næppe var i god stand, nævnes slet ikke, men Hedeby (uden for Danevirkes mulige beskyttelse) synes angrebet og indtaget.
Kravene ved fredsslutningen indebærer for det første, at kong Knud skal underkaste sig den tyske konge (næsten kejser) og lade sig døbe som tegn på landets overgang til den kristne tro, og for det andet, at der skal erlægges en årlig skat til erobreren. En dansk konge kan ikke underkaste sig andre uden at tabe sin kongelige ære og værdighed. Derudover betød kongens dåb også rigets officielle overgang til den kristendommen, og det var det ikke modent til. Og endelig var det naturligvis svært at acceptere en skat, som kongen havde måttet godkende på alles vegne. Kort sagt, den konge kunne stormændene ikke længere bruge. Han skulle være flygtet i første omgang, for så havde der været chancer i en anden runde. Måske fik han ingen chance for at flygte. Hvis han rent faktisk befandt sig i borgen lige uden for Hedeby, havde han ikke mange chancer.
I stedet så stormændene sig om efter et nyt kongsemne med relationer til Danmark. Her vælger man så Gudrum Knudsen, den senere Gorm den Gamle, der befandt sig som stormand i Østangel. Han er nærmere beskrevet i artiklen om Gorm den Gamles fødsel og død.
Knud ville formentlig ikke bøje sig for stormændenes beslutning, så han blev dræbt af Gorm.
Hos Saxo optræder den eneste Ole/Olaf i 7. og 8. bog som nevø af Harald Hildetand, altså o.150 år tidligere end det, der ellers beskrives her. Jeg mener ikke, at denne med rimelighed kan drages ind i sammenhæng med Hedeby-Olaf, sådan som wikipedia-artiklen gjorde det. Tilsvarende forekommer det også søgt, når man i den artikel vil sammenkæde Olaf med de tidligere danske konger ved at gifte ham med Helges datter. Vor viden om Helge er i sig selv mangelfuld og omfatter ikke nogen datter (se Godfredsønnernes slægt).
© Peter Lawætz, version november 2017