Efter et par års stridigheder mellem danske og norske vikinger samt allerede bosatte ”normanner” om magten i Dublin holder Olav den Hvide (Olaf inn hviti) sit indtog 853 og gør sig til herre der efter en overenskomst med Ivar Regnarsøn (Benløs). Deres samvirke på Irland varer herefter i 18 år, så de har nok gjort sig til edbrødre. De kaldes brødre i de irske årbøger, men det kan ikke være biologisk, da Ivar helt sikkert var søn af Regnar Lodbrog.
Som beskrevet andetsteds er jeg ret overbevist om, at Olav har inspireret sin våbenbroder Ivar til at kalde sin yngste søn f. o.854 Olaf. Han bliver den senere ”Hedeby-Olaf”, da han blev kaldet til at være konge af Vestdanmark o.893. Se artiklen om Hedeby-Olaf og sønnen Knud.
Olav den Hvide er dog også interessant, fordi det har været svært at identificere ham med en kendt person af kongelig herkomst. Som nævnt lidt senere, ved vi far de irske årbøger kun, at han var søn af en Godfred/Gudrød, konge i Lochlann. Man får dog ikke at vide, hvor Lochlann egentlig lå.
Olav var ”gift” 3 gange med døtre af kendte historiske personer. Det ser ud til, at han løb sin vej fra dem alle.
Foruden de sparsomme oplysninger i de irske årbøger findes Olav nævnt som Olafr inn hviti i sagaerne Islendigabok og Landnammabok. Hans afstamning får man dog kun oplysning om fra Sagaen om Oplændingernes konger, hvor han tilhører en sidegren af Ynglingeslægten, men her hedder hans fader Ingjald.
Olav har flere slægtninge, der er aktive i Irland, og som vi vil søge indplaceret i slægtstrukturen. Det vil så blive lettere at udskille de personer, som jeg i en anden artikel har kædet sammen som Halfdans slægt.
De irske årbøger er generelt præget af ”telegramstil”, dvs. meget kortfattede meddelelser. Det er derfor typisk, når det i 853 (CS 853, FA 849 (reelt 853)) kun fortælles, at Olav den Hvide kom sejlende med en flåde fra Lochlann, tog magten i Dublin og opkrævede skat i området. Dette skete efter flere års strid, hvor danske vikinger ellers havde fået overtaget. Man siger intet om, hvordan Olav egentlig kommer ind i billedet, og på hvilken måde danskerne blev pacificeret.
Donnchad O’Corrain (1998) har i foredraget The Vikings in Scotland and Ireland in the Ninth Century søgt at belyse, at Lochlann (med flere stavemåder) ikke var benævnelse for Norge før efter år 1000, og det kan jeg og mange andre stort set være enige i. Jeg har dog vanskeligt ved at finde de afgørende momenter i O’Corrains argumentation (men har i øvrigt haft stort udbytte af materialet i denne publikation). Det angives klart i kilderne (FA 871 #400 og FA 873), at Olavs fader i Lochlann hed Gudrød/Gothfraid/Gofridh, og at denne dør 873. For mig er det vigtigst, at The Scottish Chronicle i en lidt forvrænget udgave nævner, at Olav bliver dræbt o.874 ved et besøg hos den skotske konge Constantine. Landnammabok nævner, at Olav faldt i kamp i Irland.
The Scottish Chronicle (eller Chronicle of the kings of Alba, som jeg har en "direkte" engelsk oversættelse af i de generelle refencer) har som afsnit 13 følgende latinske sætning: "Tercio iterum anno Amlaib trahens centum a Constantino occisus est". Sætningen (der her er gengivet efter O'Corrains foredrag) giver ingen mening i denne udgave, bl.a. fordi Olav/Amlaib ikke døde i Constantines tredje regeringsår 864. Efter O'Corrain (1998) bør man ændre til "tercio decimo" (13) og "trahens censum" (opkrævning af tribut). Så kommer man til, at Amlaib/Olav blev dræbt ved møde med Constantine i 874 med det formål at opkræve "beskyttelsesbidrag" af Skotland. Der er en udvidet fortolkning af teksten, men min eneste betænkelighed er det forhold, at Constantine som senere nævnt var Olavs svoger. Der skal sikkert meget til for at slå sin svoger ihjel, men det bagvedliggende ægteskabsforhold var jo fra starten politisk.
Alternativet ville være, at Olavs fader Gudrød var identisk med Vestfold-kongen Gudrød Vejdekonge, og at Olav efter dennes død vendte tilbage til Norge og blev regionalkonge som Olav Geirstadalf. Det er der imidlertid ikke tid til efter ovenstående kronologi. Især Alfred P. Smyth (1977) har i sit værk Scandinavian Kings in the British Isles 850-880 gjort meget for at påvise, at Olav/Amlaib er identisk med Olav Geirstadalf. Det er svært at se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, uden at man ser bort fra det vigtige udsagn om Olav den Hvides død o.874.
Det er dog bemærkelsesværdigt, at vi her på nogenlunde samme tidspunkt har to norske slægtsgrene, begge med Gudrød og sønnen Olav. Sådan er det bare.
Olavs fader Godfred må o.840 have skabt en en norsk vikingebase i det nordlige Skotland ved navn Lochlann (evt. stavet anderledes). Denne base, der aldrig blev til en handelsby som Dublin, eksisterede formentlig til o.890, hvor Harald Hårfagre rydder op blandt de uafhængige norske vikinger i Nordskotland. Basen har utvivlsomt været ledet af Thorstein Raude (Røde), søn af Olav. Thorstein er kendt for at have samarbejdet med Sigurd Orkneyjarl (d. 892).
I AU 848 nævnes Tomrair/Thor som tanist (tronfølger) af Lochlann. Han falder dette år i kamp på Irland. Det er derfor oplagt at regne med, at han var broder til ovennævnte Gudrød/Godfred, og at Godfreds søn Olav derefter blev tronfølgeren. En anden søn kan have været Audgisl/Auisle, der senere angives som broder til Olav. Olav tager hjem fra Dublin til Lochlann i 871 (FA 871 #400) angiveligt for at hjælpe sin fader, som på det tidspunkt må have været en gammel mand. Som sagt dør faderen 873, og ikke længe efter bliver også Olav dræbt.
Senere i de irske årbøger møder vi en søn af Olav som konge i Dublin. Denne Eystein Olavson når ikke meget, før han bliver slået ud af Halfdan Regnarsøn. En nevø, søn af ovennævnte Auisle/Audgisl, kommer også til magten i en kort periode, men ellers er det danskerne, dvs. overvejende efterkommere af Ivar Benløs, der sætter sig på kongemagten i Dublin og de andre normanniske centre i Irland (Limerick, Waterford, Cork etc.).
Hvor hører Olav hjemme i en kongeslægt?
Olav er i min model født o.830 og d. o.874. Der er ikke tvivl om, at han i 853 skal opfattes som en kongelig person. Han er som nævnt søn af Gudrød/Godfred , konge af Lochlann, og indgår ifølge sagaen om Oplændingenes konger i en sidegren til Ynglingeætten. Dette er vist herunder som en indrykningstavle:
- Olof (Trätälje) f .o.675
- Ingjald f. o.702
- Halvdan (Hvidben) f. o.705
- Øystein (Fjært) f. o.740, hans efterkommere ses i Vestfold-konger
- Gudrød f. o.745
- Helge f. o.780, d. o.840
- Gudrød* f. o.805, d. 873
- Olav/Amlaib (Hvide) f. o.830, d. 874
- Øystein Olavson f. o.850, d. o.875
- Thorstein (Røde) f. o.851, d. o.893
- Carlus f. o.852, d. o.870
- XX f. o.897 (Dattersøn af Kenneth MacAlpin)
- Audgisl/Auisle f. o.832, d. 867
- YY Audgislason f. o.854, d. o.883
- Thor/Tomrair f. o.828, d. 848
- [Helge] f. o.847
- Thor/Tomrair/Tamar Mac Ailche f. o.885
*Bemærk, at sagaens Ingjald her er udskiftet med de irske årbøgers Godfred. Det er eneste sted med ændring af navne. Til gengæld passer opkaldsreglerne.
Olavs hustruer
Efter de foreliggende oplysninger gifter Olav sig tre gange, alle gange med en politisk hensigt.
Olav gifter sig først o.849 med Aud, datter af Ketil Fladnæse, som er en kendt høvding (i sagaerne) med aktiviteter i Nordskotland og på Hebriderne. Der er for mig ikke tvivl om, at partiet havde til hensigt at konsolidere et partnerskab omkring vikingeaktiviteterne i området. Med Aud får Olav sønnerne Øystein (o.850 - 875), Thorstein (Røde) (o.851 - o.890) og Carlus (o.852 - o.870). Den sidstes død er omtalt i FA 866 (reelt o.870). Aud flytter formentlig med til Dublin 853, men skubbes ikke længe efter ud. Olav bliver nemlig uenig med hendes fader Ketil, og denne bliver slået bort fra Irland i 857 ved hjælp fra Ivar Regnarsen (AU 857, CS 857). Aud drager ifølge sagaerne til Island med sin familie, men de nævnte sønner bliver nu tilbage i området omkring Irland, eller også kommer de tilbage senere som voksne.
Ifølge Smyth (jf. ovenfor) gifter Olav sig o.859 med en datter af den irske overkonge Aed Findlaith (d. 879), altså et rent politisk ægteskab. Der er ikke oplysninger om børn af dette forhold. Ægteskabet er sikkert bragt til ophør, da det politiske formål ikke længere var interessant.
I forbindelse med Olavs stigende interesse for erobringer i det område, der i dag er det sydlige Skotland, ønskede han åbenbart at knytte tættere bånd til de daværende skotter (der var anbragt mere nordligt) og giftede sig o.866 med en datter af den afdøde skotske konge Kenneth MacAlpin (d. 858). De fik en søn, f. o.867, som ifølge FA (872) #408 i 871 bliver fostersøn af Bárd Ivarsen (senere konge i Dublin), da Olav rejser til Lochlann 871. Fostersønnens videre skæbne kendes ikke.
I CGG (Cogadh Gaedhil re Gallaibh, en senere kilde) omtales Tamar MacAilche i 922 (hvor han lander i Limerick Harbour). Det er hidtil ikke lykkedes at indplacere ham i nogen kendt slægtsmæssig sammenhæng. I AI 922 kaldes han Tomrair Mac Elgi, som også forekommer omtalt i FM 920 (reelt året 922) som ”the son of Ailgi”. For mig lyder dette overbevisende som Thor Helgason på nordisk.
For så vidt man regner med en kongelig status for Tamar MacAilche, er det nærliggende at tænke på en sønnesøn af den tidligere nævnte Tomrair/Thor, broder til Gudrød/Godfred. Han er medtaget i ovenstående indrykningstavle for denne slægtsgren. Faderens navn [Helge] er som vist i tavlen ikke ukendt fra tidligere.
© Peter Lawætz, version november 2017