I min ”model” er den danske kongerække i det 9. århundrede domineret af to Erik’er (også kaldet Horik), som til sammen regerede i cirka 60 år. Dette har kun kunnet foregå i perioder med stor national stabilitet, men det medfører også, at udenlandske årbøger kun har meget lidt at fortælle om de indre danske forhold. Andre har tolket denne tavshed som udtryk for en opløsning af den danske kongemagt, da man kun hører om vikingernes udenlandske aktiviteter, som ikke styres af kongen derhjemme. Det var faktisk heller ikke kongens opgave dengang.
Tavsheden medfører også, at vi har forholdsvis begrænset information om familieforholdene i det herskende dynasti, som jeg kalder Godfredsønnernes slægtsgren. Mit bud på struktur og indhold af denne slægtsgren er vist som Godfredsønnernes slægt. Jeg vil her diskutere de mange tvivlsomme placeringer. En del af oplysningerne er hentet fra sagaer, men er bragt til at passe med andre oplysninger i den samlede ”model”. Andet - specielt om Rollos afstamning - er fra Dudo, der dog af de fleste betragtes som en krønikeforfatter som de øvrige af den slags historieskrivere.
Kong Godfred (d. 810) har 5 sønner, der mere eller mindre direkte er omtalt i kilderne. Olaf (d. 814) nævnes af Saxo som søn af Godfred og som den, der umiddelbart og i kort tid efterfølger ham (men dette er dog ikke korrekt). Erik/Horik 1 bliver (over)konge i 814 og fortsætter i 40 år, i starten med forskellige underkonger som fx Harald Klak, senere alene og i den sidste ende sammen med nogle nevøer. Han er derfor også omtalt af de udenlandske krønikeskrivere.
Godfredsønnen Rolf (nævnt af Engholm (CE)) kan man ikke finde ved navns nævnelse i de mange mere samtidige kilder, jeg har set på. Han er den Godfredsøn, der iflg. ARF 819 sammen med broderen Erik og slægtningen Harald (Klak) udmanøvrerer to andre Godfredsønner, som så må forlade landet. ARF 827 taler om Godfredsønnerne, der smider Harald (Klak) ud, så [Rolf] er åbenbart stadig med på det tidspunkt. Derimod omtaler AB 836 nu Hohric/Erik som rex Danorum, og da er der ikke længere nogen [Rolf] at dele magten med. [Rolf] må altså være død engang mellem 827 og 836. Jeg gætter på 835, men det spiller ikke nogen rolle.
Resten er lidt slægtssyntese. Hvis Rollo af Normandiet er af dansk kongeslægt - og det fortæller jo Dudo fra St. Quentin - indplacerer hans alder og navn ham bedst som ældste sønnesøn af en Godfredsøn med navnet Rolf, jf. opkaldsreglerne. Den famøse Guttorm, der laver ravage i 854, er i min "model" ældre broder til Rollos fader, som jeg benævner Ketil ifølge Richer af Reims. (Guttorm kom ikke til at hedde Godfred, da kong Godfred er opkaldt på anden måde, se Harald Klak og hans familie.) I AF 854, som i øvrigt fortæller om kampene ved hoffet d.å., er der i indledningen nævnt, at Guttorm tidligere var blevet forvist fra Danmark.
Ifølge AB 850 vender to nevøer af kong Erik hjem og kræver del i riget. Anledningen er vel, at den ellers oplagte tronfølger og nevø Sigfred/Sivard nævnt herunder netop er død. De to nevøer må være Guttorm og hans broder Ketil. De andre nevøer var sønner af Harald Klak, men kunne næppe kræve noget, så længe Harald levede (indtil 852). Striden bilægges på fredelig måde, så de har nok fået deres vilje. Jeg gætter på Halland til Ketil og Slesvig til Guttorm.
I de mere generelle sekundære kilder (også på nettet) nævnes de omtalte to yderligere Godfredsønner som ”Manderus” og ”Christianus”. Den første tillægges den tvivlsomme bedrift at have plyndret klostret på Iona i 823, men i mere primære kilder findes det kun omtalt, at Iona-klostrets relikvier blev røvet dette år. Mere hører man ikke om disse Godfredsønner.
Der foreligger intet eksplicit vedr. børn af Olaf, men der er flere indicier for, at han trods sin tidlige død havde en søn Sigfred/Sivard. (Navnet har vi fra Saxos 9. bog, hvor der egentlig fortælles meget, der passer på kendte forhold, når man blot fjerner alt med Regnar Lodbrog og hans sønner. Man skal dog være opmærksom på, at de kendte personers navne ofte knyttes til forkerte roller.) Sigfred nævnes sammen med Erik 1 som konge og har sikkert bistået denne som fostersøn. Det er utvivlsomt ham, der nævnes i AB 839 som kongens nevø og leder af en dansk delegation til kejser Ludwig den Fromme.
Sigfred bærer ikke farfaderens navn Godfred, så han er født kort før dennes død i 810. Erik 1 har ikke selv børn, så Sigfred vokser op, som om han er hans søn, og bliver formentlig også betragtet som hans efterfølger, hvilket godt kan passes ind i aldersordenen.
Det kan også læses hos Saxo, at Erik 2 Barn’s fader hed Sivard, og det passer fint med, at Erik 2 på grund af opkaldsreglerne hverken kan være søn eller sønnesøn af Erik 1. (Saxo har ganske vist blandet denne Sivard sammen med Regnarsønnen Sigurd/Sigfred Snogøje.)
Endelig hører vi i AV 884 om den kristne Sigfred, der i 884 optræder som mægler i Tyskland (jf. nr. 6 i artiklen Sigfred - Sigtryg). Han er angivelig nevø af Erik 2. Der kan kun være tale om en søstersøn (da der ikke var en ældre broder). Det vil være i tråd med opkaldsreglerne, når denne Sigfred har navn efter sin bedstefar, og det kan netop godt passe, da Erik 2 og hans ældre søster i min slægtstavle for Godfredsønnerne er børn af en Sigfred/Sivard (igen søn af Olaf Godfredsøn). Jeg har i artiklen Sigfred - Sigtryg argumenteret for, at den kristne Sigfred er den Sigfred, der faldt ved Dyle/Löwen i 891.
Vi må konstatere, at den designerede tronfølger Sigfred ikke overlever sin fosterfader Erik, d. 854, så han må som omtalt være død kort før, hvilket afstedkommer alvorlige skærmydsler med dødelig udgang. Som fortalt i artiklen Successionsprincipper vedrørende de blodige begivenheder 854 bliver angiveligt kun Erik 2 kaldet ”Barn” tilbage efter dette rivegilde. Jeg kommer senere til, at der dog nok alligevel også var andre overlevende kandidater. Erik 2 var derfor sikkert på forhånd udvalgt, og denne udvælgelse var stridens egentlige kerne, fordi flere andre så blev forbigået. Min forklaring på disse forhold er, at Erik 2 er søn af Sigfred, og at Erik 1 derfor efter Sigfreds død får overført tronfølgerrollen til Erik 2. Sigfred gav ham navnet Erik efter sin fosterfader Erik 1 og overtrådte derved opkaldsreglerne. (Det møder vi igen 50 år senere, da Godfred/Hardeknud opkalder sin søn Gorm (den Gamle) efter sin fosterfader snarere end efter sin rigtige fader.)
Om Erik 2 ved vi kun ganske lidt. Han var liberal over for den kristne mission og fik i 864 et venligt takkebrev fra paven, der samtidig opfordrede ham til at lade sig døbe (men det gjorde han ikke). Det fortælles af mere usikre kilder, at Erik var gift med Haralds Klaks yngste datter Gisela. Deres datter Ragnhild blev o.894 gift med Harald Hårfagre i Norge. Som foreslået i artiklen Harald Klaks og hans brødres slægt var dette giftermål en fortsættelse af Harald Hårfagres bestræbelser på at bestyrke sin samling af Norge, efter at han i o.8893 formentlig lod sig udråbe til (dansk) konge i de dansk/norske områder Viken og Ranrike, som han faktisk var valgberettiget til. Tinget i Sydnorge var dog næppe berettiget til at vælge en dansk konge.
Man kan i øvrigt benytte disse oplysninger til at regne tilbage til Erik 2’s omtrentlige fødselsår 840-845. Kobler man dette med kravet om, at Erik skulle være myndig dvs. mindst 12 år gammel i 854, må 840 være nær det rigtige årstal. Han kaldes altså med rette ”Barn” i 854. Også (den formodede hustru) Giselas fødselsår o.845 passer godt med oplysningerne i artiklen om Harald Klaks og hans brødres slægt, hvor hun er datter af Haralds anden og meget yngre hustru Ingerid Helgesdatter.
Som beskrevet ovenfor er Rolf en virkelig Godfredssøn, men hans navn er fremkommet ved tilbageslutning fra sønnesønnen Rollo, der næppe kan placeres anderledes i Godfredsønnernes slægt. Jeg har allerede nævnt, at Rolf må have haft sønnerne Guttorm og Rollos fader Ketil, og dertil føjer jeg Helge. Denne sidste ender helt efter aldersordenen som konge af Danmark i perioden o.885 - o.894. Helge er omtalt af Adam af Bremen. Han er formodentlig den samme som den ”Hulc”, der er nævnt af Dudo som farbroder til Rollo, og som i starten af Rollos karriere er med denne i Normandiet.
Dudo fortæller en længere historie om, hvordan kongen står bag drabet på Ketil og senere forfølgelserne af hans to sønner Rolf/Rollo og Gorm/Gurim. Gorm dør under denne strid. Årsagen er sikkert, at Ketil er aldersmæssigt samtidig med den i 873 nye konge Sigfred i aldersordenen og derfor måske kunne opfattes som en trussel.
[Jeg er opmærksom på, at det nordiske Rolf normalt oversættes til Rudolf/Rudolphus, men her tror jeg, at han selv har kaldt sig Rollo som en slags scenenavn i England og senere i Normandiet. Ellers ville navnet Rollo/Rollon ikke være brugt så konsekvent som tilfældet er.]
Mht. Rolf/Rollo henvises der til artiklen om Rollo af Normandiet. På dette sted med vægt på indpasning i slægtsstrukturen skal der blot nævnes to forhold.
Det ene er, at Rollo ikke kan være født før o.855, for så ville han blive meget gammel ved sin o.932 og desuden stå som en af de forreste i aldersordenen ved det danske kongevalg o.894. Jeg tror dog nok, at han blev forbigået ved dette valg, enten fordi han ikke kom til stede, eller fordi han ligesom Klak-Harald måske også havde noget i klemme fra det danske nederlag ved Löwen i 891. På den anden side ved vi, at han allerede 876 af ASC som ”Rolla” er nævnt for at være trængt ind i Normandiet med sin hær, så han kan ikke være født meget senere end 855. Da han vides at være død 932 eller kort forinden, blev han altså virkelig gammel.
Det andet forhold går ud på, at hans børn bærer ikke navne, der afspejler en tilknytning til den danske kongeslægt. Dette er selvfølgelig en streg i regningen for praksis med opkaldsregler mm., men i dette tilfælde er det nok snarere udtryk for, at den nordiske indvandring i Normandiet ikke er en kolonisering, men at man i løbet af få generationer havde en fuldstændig assimilering.
[Rolf] har formentlig også haft en datter, som er den eneste, der passer aldersmæssigt som hustru til Ivar Regnarsen (Benløs), og at de grundlæggende successionsregler kræver, at Ivars søn (Hedeby-)Olaf for at blive valgt til konge i o.894 mindst var oldebarn af en tidlligere konge af Danmark. Og det bliver han så gennem [YY] Rolfsdatter. Dette er også et af de syntetiske resultater af de påståede successionsregler i denne bog.
Som man ser, kan der opstilles et systematisk slægtsgalleri af de personer, som med rimelighed kan henføres til Godfredsønnernes slægtsgren. Dermed er det ikke påstået, at det er den eneste løsning, men det er i hvert den simpleste.
© Peter Lawætz, version november 2014