Harald Blåtand er den første kongelige person, om hvem vi faktisk ved ret meget, selv om mange facts ikke er helt tidsmæssigt fastlagt og derfor heller ikke kan fortolkes med sikkerhed. Det følgende er mit bedste bud i en tillempet telegramstil.
- Harald er efter mine vurderinger født o.920 i Østangel (East Anglia) som søn nr. 2 af Gorm og Tyra. (Årstallet 920 er fundet ud fra følgende forhold: Gorm født o.893, Harald deltager i ekspedition til Normandiet 945, Harald må ikke være for gammel ved sin død 980.)
- Harald har formentlig fået navn efter morfaderen, som i beretningerne benævnes Harald jarl og siges at være fra Holsten. Som beskrevet i artiklen Tyra Danebods aner var hans morfader snarere kong Harald i Østdanmark, hvilket senere baner vejen for, at han bliver konge i såvel Vest- som Østdanmark.
- Harald flyttede med forældrene til Danmark o.935, da faderen Gorm blev valgt til danernes konge i Jylland.
- Harald leder 945 en ”ekspedition” til Normandiet for at hjælpe en ca. 10 år gammel, fjern ”fætter/slægtning” Richard fra at blive undertrykt. Der har dog nok også været andre momenter, der har spillet en rolle. Vi har ikke kendskab til noget nærmere slægtsforhold, se dog artiklen om Rollo af Normandiet. Ekspeditionen var vellykket (ref. Dudo af Quentin).
- O.947 gifter han sig med Gyrith (Gerd), men hun dør uden børn (da vi aldrig har hørt om dem)(ref. Saxo bog X). Af det svenske navn at dømme kan hun meget vel være søster til kong Emund Eriksson "Slemme", se artiklen Svenske konger før år 1000, hvor hun er medtaget som #111.132. O.954 gifter han sig med Gunhild, med hvem han bl.a. får ældste søn Svend o.955 (ref. Adam af Bremen GH 2,3). (Årstallet 955 er fikseret af følgende: Svend Tveskæg må ikke blive for gammel (død 1014), og han er voksen i slutningen af 70’erne, så han o.978 kan overtage kongemagten.)
- Engang i perioden 948-58 er han med til at skabe jomsvikingerne og deres domicil i Wollin (Jumne). Dette sandsynliggøres af det særlige loyalitetsforhold, der optræder senere, hvor de bliver hans livgarde (hird). Hvis Harald har været med til at lave deres lidt ungdommelige regler, kan etableringen have været tidligere (da han var yngre).
- 958 er han på togt til Irland eller England med sin ældre broder Knud, som bliver såret og dør (ref. Saxo bog IX). Der foreligger ikke samtidige optegnelser om særlig vikingeaktivitet i disse år, så vi kender ikke tilknyttede større begivenheder. Der er ikke holdepunkt for senere udsagn om brodermord (Jomsvikingesagaen kap.4).
- I betragtning af sine senere udfoldelser må Harald formodes at være idemand og drivkraft bag konstruktionen af Nordhøjen i Jelling 958-60, hvor (efter min opfattelse) broderen Knud bisættes i gravkammeret (som efterfølgende skjules af højen). Den omgivende kileformede stensætning, hvis rester er fundet under Sydhøjen, kan have været en såkaldt skibssætning, som af nogle antages anlagt i forbindelse med gravsætningen af Gorms hustru Tyra, men en sådan påstand savner et reelt grundlag. Dette såkaldte Stenskib er nu blevet til den største kendte skibssætning på 350 m's længde og er uden tvivl af ældre dato.
- Harald bliver valgt til konge i Vestdanmark o.961 ved faderen Gorms død. Det formodes, at han allerede i de nærmest foregående år har fungeret i denne position som støtte for faderen, der var ret gammel på dette tidspunkt. Den første sikre hentydning til Harald som konge er fra 962, hvor den tyske oprører Wichman forgæves appellerede til ham om hjælp (ref. Widukind).
- Nogenlunde samtidig dør Haralds slægtning Sigfred, konge i Østdanmark, og Harald bliver så også valgt til konge over dette område. Han vinder sig herved hele Danmark, som ved denne lejlighed bliver det samlede riges navn. Baggrunden er beskrevet i artiklen Tyra Danebods slægt. I artiklen Sigfred den Danske belyses det, at samtidigheden næppe var et tilfælde, men at Sigfred faktisk tog sit eget liv for at fremme Danmarks samling
- Han har derfor ikke tid og mulighed for selv at tage på et nyt togt i 962 (eller kort derefter) til Normandiet til støtte for Richard. Kongen gør sædvanligvis ikke den slags, men sender andre for selv at kunne blive hjemme og holde sammen på riget. Togtet går i dette tilfælde meget godt og fortsætter o.968 til den iberiske halvø (ref. Dudo af Quentin). Det bliver angiveligt ledet af en kong Gundered, hvis navn er tolket som Godfred. Som beskrevet i Tyra Danebods slægt kan det passe meget godt med en Godfred som søn af Tyras fætter i Skåne, for de var jo også kongelige.
- Mens faderen Gorm formentlig har haft basis i Jelling, må Harald som konge af hele Danmark have bosat sig i Lejre, hvilket jeg har uddybet i en særlig artikel om Lejre som kongesæde i vikingetiden. Lejre kunne dog ikke i længden opfylde kravene til en hovedby, så Harald flyttede i sin regeringstid residensen til Roskilde tæt ved.
- Med hustruen Gunhild kan Harald o.962 have fået yderligere en søn Hagen (udtales med hårdt g så det ligner Hakon). Han kendes kun fra Saxo i forbindelse med et særligt togt og er formentlig en sammenblanding med Hákon jarl i Norge. Hvis der virkelig var en søn, ville han have heddet Gorm. Gunhild dør o.965 ved datteren Gunhilds fødsel. Ellers kan datteren ikke have fået samme navn som moderen. Dette år er ikke særlig nøjagtigt angivet. Hustruens død kunne have været en følelsesmæssig anledning til Haralds dåb på dette tidspunkt, men det ville politisk være alt for risikabelt for en forholdsvis nyvalgt konge. (Datteren Gunhild bliver senere gift med Pallig (Palle, Palne) og bosætter sig i Sydengland. Familien bliver sammen med mange andre danske myrdet 1002 under nogle uroligheder.)
- Ved et kirkemøde i Magdeburg 965 med kejserens tilstedeværelse udstedes der det såkaldte immunitetspapir, der fritager tre danske bispedømmer for skat til kejseren. Ved samme lejlighed sendes en biskop Folkmar alias Poppo til Harald for at bekendtgøre dette og samtidig den forudsætning, at hans del af Danmark skulle være et kristent land. Som beskrevet i artiklen Kristendommens officielle indførelse i Danmark må det være lykkedes Harald at snyde Folkmar til at tro, at han ville arbejde for dette mål, så freden kunne opretholdes. Om Poppos jernbyrd ved vi ikke noget konkret andet end, at den var højst usandsynlig (ref. Heidger Brandt (2004)).
- Sydhøjen etableres 965-70 i flere etaper. Formålet er usikkert, måske et minde om Gunhild eller blot monumentalt. Der er ikke spor af gravlæggelse af nogen art. Der er flere gåder omkring Jelling, og en af dem er, at det må forekomme mærkeligt i starten af regeringsperioden at bruge tid og ressourcer til den slags. Sydhøjens eksistens og tidspunktet for anlæggelsen taler dog til fordel for, at Haralds dåb i hvert fald ikke har fundet sted før dens færdiggørelse o.970. Stensætningen fjernes, muligvis fordi Sydhøjen ellers rager udenfor, eller fordi anlægget nu skal være symmetrisk.
- I 967 tilbageerobrer Harald Hedeby og det øvrige Sydslesvig, som havde været under tysk overherredømme siden 934. Det hører man ganske vist ikke direkte om på dette tidspunkt, men flere indicier peger i denne retning (Heidger Brandt (2004)). Umiddelbart efter (968) udføres en gennemgribende restaurering af Danevirke, og ”forbindelsesvolden” etableres sammen med ”halvkredsvolden” omkring Hedeby. Dette må have krævet en betydelig arbejdsindsats og har nok været medvirkende til forsinkelsen i byggeriet af Sydhøjen i Jelling. Arbejdsstyrken til disse betydelige anlægsarbejder sættes i forbindelse med mandskabet på ledingsflåden, som jeg antager må være blevet reorganiseret og fornyet under Gorm den Gamle med forbillede i England (større skibe, mere mandskab). Den lige forvold Kovirke eller Kurvirke er derimod fra o.985, selv om man tidligere først tillagde Godfred (d. 810) og siden Harald æren for dette byggeri. (Til gengæld er ovennævnte hovedreparation blevet Haralds og har ikke noget med Tyra Danebod at gøre.)
- Omkring 970 indgår han et formodentlig politisk giftermål med abodritterkongen Mistivojs datter Tove. Datteren Tyra fødes o.972 (årstallet afpasset så hun kan have haft et hedt forhold til Styrbjørn Olofsson o.990 og senere gifte sig med Olav Tryggvason o.998). Årstallet 970 skal ses i forhold til den igangværende oprustning af sydgrænsen.
-
Efter drabene
på Haralds nevøer Harald Gråfeld
(søn
af Gunhild og Erik Blodøkse) og
”Guld-Harald” (søn af Knud Dana-ast)
kommer
Hákon jarl til magten i Norge o.970 med dansk
støtte (ref. Jomsvikingesagaen kap. 6). Hákon jarl er dog
ikke
værdig til at blive konge og må derfor acceptere
Harald som kongelig
overhøjhed. Forholdet medfører deltagelse i
leding og afgifter. Harald vandt
sig altså også Norge. Den store Jelling-sten med
bl.a. dette
udsagn kan da først være
kommet til efter 970. (Jeg mener, at det først sker endnu
senere, ja efter de
seneste vurderinger først i 1030, jf. senere kommentar.)
Andre har dog peget på, at Harald Blåtands
overhøjhed kunne være skabt som prisen for, at han
støttede sin nevø Harald Gråfeld ved
dennes erobring af kongemagten i Norge o.962.
- Når den tyske kejser Otto den 1. ikke straks efter 967 straffede Haralds indtagelse af Hedeby, har det sikkert været, fordi han var militært optaget på andre fronter. Det fortælles til gengæld, at Harald efter Ottos død 973 går til angreb på Nordtyskland til Elben. En egentlig årsag (ud over konsolidering af sydgrænsen) kender vi ikke, og der er grund til at tro, at denne nyhed er fabrikeret for at begrunde Otto den 2.s felttog året efter.
- Året efter (974) slår Otto den 2. tilbage. Hans hær slår danerne ved Danevirke, som gennembrydes ved ”Wieglesdor” (formentlig hovedporten ved hærvejen). Hvis der ikke har været særligt uheldige taktiske omstændigheder på den danske side, forekommer udfaldet overraskende i betragtning af Danevirkes nylige restaurering og den velorganiserede og supplerede ledingshær på op mod 10.000 mand (se Slaget ved Danevirke 974). Hedeby og landområderne syd herfor besættes af tyskerne. Der er ikke grund til at tro, at tyskerne er gået op i Jylland (som det fortælles et sted), for det ville have været altfor farligt for dem.
- Jeg formoder, at Harald som en del af fredsbetingelserne må gå ind på at lade sig døbe. Denne tidsmæssige placering er kontroversiel, da der findes andre indicier på, at dåben og dermed kristendommens indførelse i Danmark skulle være sket o. 964. Disse forhold er nærmere belyst/diskuteret i artiklen Kristendommens indførelse i Danmark. Blot skal der her anføres to argumenter for at placere dåben i 974: (1) Der er ingen sober anledning tidligere for kongen til at løbe den store risiko at tabe folkets og specielt stormændenes tillid i forbindelse med konverteringen, og (2) meget tyder på, at følgerne for Harald blev alvorlige, ligesom de tidligere var blevet det for Harald Klak i 826 og Knuba/Gnupa/Knud i 934.
- Hákon jarl fra Norge deltager som aftalt i forsvaret og tvinges af Harald efter nederlaget til også at lade sig døbe. (Dette er en logisk konsekvens af ovenstående.) I sagaberetningerne er dette påskuddet for, at Hákon ”melder sig ud”, men reelt er dette snarere en direkte konsekvens af danernes nederlag og svaghed. Hákon vil herefter ikke betale (og sikkert heller ikke leve op til de øvrige betingelser), selv om han må lade Harald beholde den formelle kongemagt over Norge.
- Den store Jelling-sten opstilles tidligst o.975 midt imellem de to høje som støtte til kristendommens indførelse: ”… og gjorde danerne kristne”. Faktisk er stenen med indskrift en ret usædvanlig manifestation af selvhævdelse, blandt andet fordi Norge i praksis ikke længere var under Haralds kontrol. Her på det seneste er der fremkommet vurderinger, der tyder på en væsentlig senere etableringsdato for denne Jelling-sten, se Finn Rasmussens bog om Germanerne og vikingerne (2004). Det gælder først og fremmest stilen, der vist ellers først optræder o. 40 år senere, og desuden er teksten anbragt overvejende vandret, mens andre runesten før o.1000 har lodret tekst. (Jeg er opmærksom på, at man i fyrstegraven i Mammen dateret til o.980 finder mønstre i lignende stil, så der er stadig uklarhed.)
- Kirken i Jelling er efter min vurdering opført o.976, og broderen Knuds grav i Nordhøjen flyttes hertil for at støtte kristningen med en tidligere populær person - formentlig i den givne situation mere effektivt end en helgen eller kirkelig person. Ved flytningen havde Knuds jordiske rester ligget i 18 år, og her kan der være en simpel forklaring på, at der savnes nogle af knoglerne. Også hjemtransporten fra England/Irland kan være årsag til, at der mangler knogleelementer. Kirken passer faktisk ikke særlig harmonisk ind i det samlede anlægs geometri. Kirken kan ikke dateres, da stolpehullerne ikke har bevarede årringe, og C-14 målingerne på en lysestump i kammergraven er af natur for upræcise.
- Ved en form for tilbageregning kan jeg konstatere, at Harald må have fået endnu en datter i 976. Hun bliver kaldt Estrid/Astrid, og optræder siden som en vigtig politisk brik ved et første giftermål med Harald (den) Grenske, som bliver myrdet 996, og siden et andet med Sigurd Syr. I første ægteskab får hun sønnen Olav (senere den Helllige) og i andet bl.a. Harald (Hardråde). Denne hidtil ukendte datter er nærmere belyst i artiklen Magnus den Godes adkomst til den danske trone.
- Efter kristningen 974 vokser utilfredsheden med Harald Blåtand. Bl.a. vil Hákon jarl som omtalt ikke længere betale skat. Omkring 976 udbryder der borgerkrig, fordi mange ikke vil bøje sig for kravet om at lade sig døbe og dermed kassere alt det traditionelle. Harald bliver afsat på en del af de danske tingsteder og sønnen Svend indsat i stedet. Ifølge sagaerne og Saxo pågår borgerkrigen i 2 år, indtil Harald bliver skudt - i bogstaveligste forstand med bukserne nede. Han føres såret til Wollin/Jomsborg og dør her på Alle Helgens Dag 1. november. Jeg gætter på året 978, og det kan ikke være meget galt, da sønnen Svend Tveskæg fra og med 979 sætter gang i flere større anlægsarbejder. Denne forholdsvis tidlige placering støtter sig til H. Brandts afhandling (2004), men er især begrundet i Kongemødet på Danaholmen o.980. Bemærk, at den hidtidige tradition med, at Harald først døde 986, alene er baseret på Roskildekrønikens fejlagtige udsagn om, at han regerede i 50 år efter faderens død, som placeres i 936, da man ikke hører om Gorm efter biskop Unnis besøg dette år.
- Haralds jordiske rester føres efter sigende til Roskilde, hvortil han efter alt at dømme havde flyttet sin residens for at få større synlighed og letter adgang til sejlads. Hans formodede gravplads i domkirken er tom, men det kan efter sigende skyldes andre forhold.
Harald Blåtand må have været en slags Christian IV i vikingetiden. Han lod meget bygge, som stadig findes. Han havde både held og uheld i krigsmæssig henseende, til sidst mest uheld. Og han havde mange kvinder omkring sig, men lykken herved stod ham ikke bi ret længe ad gangen.
Havde Harald virkelig tilnavnet Blåtand pga. en dårlig tand? Næppe, det er snarere en anden og mere positiv betydning, man skal regne med. Finn Rasmussen har i sin bog "Nyt syn på trelleborgene" (2006) peget på, at tilnavnet kunne være "Blottand" som så kunne udlægges som "offervilje" ligesom "Hildetand" godt to hundrede år tidligere kunne blive til "kampvilje". Det er lidt usikkert med disse gamle tilnavne.
Jeg bemærker til slut, at Harald Blåtand i denne version af historien ikke står for de store anlægsarbejder Ravninge-broen og de 5 trelleborge. Selv om man stadig ikke kender de præcise formål med disse bygningsværker, synes de fleste at ingå i forberedelserne til den næste tilbageerobring af Sydslesvig, som formentlig fandt sted i 893 under ledelse af Svend Tveskæg.
Påstanden om Harald som ansvarlig for ovennævnte anlæg er baseret på en indgroet forestilling om, at han først døde i 985. Adam af Bremen nævner faderen Gorm den Gamle sidste gang 935, og et andet sted refererer han Svend Estridsen for at have sagt, at Harald regerede i 50 år.Vi har længe vidst, at disse præmisser ikke var rigtige, men alligevel opretholdes konklusionen. Det afgørende bevis leveres af kongemødet på Danaholmen o.980, hvor der blev indgået aftaler på kongeniveau uden Harald.
© Peter Lawætz, version maj 2015