Slaget ved Danevirke 974
Danevirke er som bekendt for de fleste en forsvarsvold anlagt tværs over Jylland syd for det nuværende Slesvig med det formål at spærre adgangen til Danmark for uvelkomne gæster sydfra.
Det må have været utroligt skuffende for Harald Blåtand at tabe slaget ved Danevirke i 974, når han netop få år forinden havde investeret betydelige ressourcer i anlæggets opdatering og udbygning. Årsagen til dette udfald søges her belyst nærmere, men det skal fra starten understreges, at oplysningerne om de faktiske begivenheder er for begrænsede til at fastslå en entydig løsning.
Jeg må i øvrigt bemærke, at mange foreliggende beskrivelser af Danevirke ikke tager hensyn til de senere års arkæologiske kendsgerninger, fx at anlægget af Kovirke (Kograben) nu er tidsfæstet til 980'erne.
Danevirke
Anlægget vides ellers at have været et imponerende og effektivt forsvarsværk, hvilket man kan se i den nedenstående kortfattede oversigt over anlæggets historie indtil o.1200. Starten på forsvarsværket er sporet tilbage til o.670, hvor Friesland første gang giver op over for en frankisk indtrængen. Det egentlige hovedanlæg er dateret til o.737, hvor det uafhængige Frieslands endeligt netop er blevet beseglet, og hvor således den danske sydflanke nu er tæt på frankerriget.
Som beskrevet af H. Hellmuth Andersen i "Til hele rigets værn" (2004) kan der imidlertid konstateres to tidligere men udaterede anlægsfaser. Disse lave volde kan næppe have haft en befæstningsmæssig karakter, men er snarere siderne af et slæbested. (Denne konstatering er stærkt inspireret af en elektronisk brevveksling 2012 med Peter Huber. Jeg har siden fundet, at også H. Hellmuth Andersen er inde på denne tanke.) Man har i midten gravet en lavbundet kanal, der befordrede slæbearbejdet. Denne funktion forklarer voldens topologi fra Rheide Å til Dannevirkesøen og videre mod nordøst til Slien.
Slæbestedet, der meget vel kan stamme fra 400-tallet, må være opgivet o.670, og Hedeby må være etableret som handelsplads allerede dengang. Købmandsvarerne skulle da alligevel omlades, og så var landtransport mere effektiv. Som påpeget senere viser der så den ulempe, at transporterne skal passere Danevirkevolden. Hedebys placering kan ikke have været planlagt, da den ligger forkert i forhold til voldanlægget.
[Udgravninger i 2013 har bekræftet, at der også er to ældre volde ved porten Østre Kalegat. Den yngste er nu tidsfæstet til til o.500. Arkæologerne, bl.a. lederen Frauke Witte, mener dog fortsat, at der er tale om forsvarsvolde, men det er lidt svært at få øje på fjenden. Vandgraven har været 40 cm dyb.]
Ved udgravninger 2010-12 har man i Füsing nord for Slien afdækket en vikingeby, som identificeres med Sliestorp nævnt i ARF 804. Herfra har man kunnet kontrollere handelen i Hedeby og måske fungere som garnison for Danevirke.
Dele af hovedvolden styrkes i slutningen af 700-tallet med kampestensmure, som er mere bestandige end det træværk, der hidtil er benyttet som afstivning. Som helhed har Danevirke dog næppe været på toppen i begyndelsen af det 9. århundrede, hvor spændingen mellem det danske rige og Frankerriget spidses til, men da var danerne også i offensiven.
I begyndelsen af 900-tallet var Danevirke sikkert ret forfaldent, men først Harald Blåtand fandt det i o.965 påkrævet, at der skulle gennemføres en oprustning af den eksisterende vold tillige med en udbygning, så anlægget blev komplet som spærring. Anledningen var, at Sydslesvig og Hedeby netop var blevet tilbageerobret af Harald. Kompletteringen gjaldt forbedring af Halvkredsvolden omkring Hedeby og etablering af Forbindelsesvolden mellem Hovedvolden og Halvkredsvolden.
Begivenhederne 974
I året 973 døde kejser Otto 1, og formentlig på den baggrund besluttede Harald at gå i offensiven og angribe dele af Holsten, altså området ned til Elben. Det blev sikkert gjort i samråd med Haralds forbundsfæller obotritterne, der holdt til i Østholsten. Vi kender i øvrigt ikke formålet med dette udfald, da Haralds mål med Sydslesvig var nået på det tidspunkt. Der er derfor grund til at tro, at denne information er fabrikeret fra tysk side for at begrunde Otto 2's felttog.
Året efter tager Otto 2 hævn ved at rykke op i området nord for Elben og angribe Danevirke. Det lykkes her angriberne at bryde gennem volden angiveligt ved porten ”Wigglesdoor”, og så var den krig afgjort. Hvordan kunne det lade sig gøre? Sagaberetningerne antyder, at angrebet skete tidligt på året, og at volden derfor endnu ikke kunne fuldt bemandes med ledingsstyrken, men mere siges der ikke, så resten må være gætteri.
Som beskrevet andetsteds var konsekvensen af Danevirke-slaget, at de danske styrker blev slået og Harald taget til fange (eftersom han ikke havde handlingsfrihed herefter). Han blev så tvunget til at lade sig døbe og dermed markere, at Danmark officielt var overgået til den kristne tro.
Analyse af topografien
Jeg er ikke bekendt med, at nogen har forsøgt at forklare, hvorfor Danevirke ikke var effektivt ved denne lejlighed (ud over sagaerne). Det har jeg et bud på: I 974 var der for mange porte/åbninger i Danevirke.
Der er hidtil gjort meget ud af, at voldens eksistens betød, at der kun var en enkelt åbning, som alle skulle gennem for at komme fra nord til syd eller vice versa. Det er muligt, at denne større åbning Østre Kalegat var den, som kilderne kalder Wigglesdoor.
Der må imidlertid mindst have været en anden åbning, da man ellers ikke kunne færdes rimelig direkte fra Hedeby i øst til Hollingsted i vest. Det har jo ellers været begrundelsen for at etablere Hedeby på dette Jyllands smalleste sted som fast land. I den forbindelse vil jeg pege på en tværgående vej nu fra Hollingstedt til St. Dannewerk. Den har i dag navnet Margarethenwall. Den krydser Hovedvolden i en så spids vinkel, at den må have været der før volden, hvilket også linieføringen tyder på. Den passerer det såkaldte Vestre Kalegat, en af åbningerne i volden, og er for mig at se den mest åbenlyse kandidat som transportvej mellem øst og vest. Andre har påstået, at denne åbning først er anlagt o.1600.
Anlægget af Kovirke o.984, altså på grundlag af erfaringerne fra krigen 974, vidner om hensigterne (1) at skabe beskyttelse for en øst-vest forbindelsesvej fra Hedeby og (2) at koncentrere portfunktionen ved at rette ud på den nord-syd-gående hærvej. Af vedføjede skitse tegnet på basis af Sophus Müllers kort fra 1903 (vist i Salmonsens Konversationsleksikon 1916 under ”Danevirke”) ses det af oltidsgravenes beliggenhed, at der på et eller andet tidspunkt, som jeg udlægger som 984, er sket en markant omlægning af hærvejen til en mere østlig linieføring. Den gamle rute går tydeligvis gennem en tidligere åbning. Denne gamle åbning har vist heddet Østre Kalegat, men hvad ordet Kalegat betyder (ud over gat som åbning), er der ingen kvalificerede gæt på. Den port, som arkæologerne har fundet i 2010, må være denne åbning og således Wigglesdoor.
På dette grundlag har jeg forsøgt en forklaring på nederlaget i 974:
- der var flere porte, så forsvarernes beredskab måtte spredes
- dårlig mobilitet bag volden, da forsvarerne var til fods
- god mobilitet foran volden, da fjenden var til hest
- det forekommer derimod ikke troværdigt, at forsvaret ikke var på plads
Det sidste, der ellers er standardforklaringen, modsiges af, at Hákon jarl fra Norge deltog i kampen.
Der var nok ikke noget, Harald kunne have gjort bedre i den givne situation, men det med de øst-vestlige vejforbindelser kunne man have sikret meget bedre på et tidligere tidspunkt. Danevirkes senere meritter viser, at det kunne fungere.
Et yderligere moment, som er vanskeligt at vurdere, er at forsvarerne næppe var trænet i den type kamp. Opbygningen af det senere beredskab i form af trelleborgene som træningslejre tyder på, at det var tilfældet.
Resume af anlæggets historie
- På 400-tallet (gæt) anlægges Danevirke som et slæbested for letter skibe.
- O.670 påbegyndes voldarbejdet. Der synes at være sammenhæng med Frieslands vigende uafhængighed.
- 737 sker der en første samlet anlæggelse af Hovedvolden. Tidspunktet passer godt med Frieslands inddragelse i Franken.
- 815 synes frankiske tropper at have passeret et da forældet Danevirke, men går vist ikke meget videre op i Jylland, da en dansk ledingsflåde ligger syd for Fyn og kan afskære dem.
- O.920 etableres Halvkredsvolden omkring Hedeby.
- 934 angribes Hedeby og erobres af Henrik 1 Fuglefænger af Sachsen/Tyskland. Hedeby ligger reelt syd for Danevirke, så dette anlæg spiller næppe nogen rolle ved denne lejlighed.
- O.940 sker der væsentlige forbedringer af Halvkredsvolden omkring Hedeby, så erfaringer fra sidste krig indbygges i forsvarsværkerne. Bemærk, at det er sakserne, det gør det.
- Danevirke restaureres i sin helhed o.968 og Forbindelsesvolden etableres.
- 974 angribes Danevirke af Otto 2’s tropper og mindst en af portene stormes med held. Udfaldet har uheldige konsekvenser for kong Harald. Hedeby besættes atter af tyskerne.
- 983 belejres og stormes Hedeby af danskerne under anførsel af Svend Tveskæg.
- O.984 etableres Kovirke som en konsekvens af begivenhederne i 974. Det formodes, at hovedporten flyttes mod øst til den nu kendte beliggenhed.
- O. 991 kan Hedeby være blevet plyndret af den svenske konge Erik Segersäll, men det har ikke berørt det centrale Danevirke.
- 1043 passerer venderne Danevirke og slås først tilbage på Lyrskov Hede. (Dette er formentlig et understatement, da det fortælles, at stort set alle indtrængende vendere blev slået ihjel ved den lejlighed.)
- 1050 bliver Hedeby plyndret af Harald Hárdråde, men det berører næppe Danevirke.
- 1066 afbrænder venderne Hedeby, men de har sikkert undgået Danevirke.
- 1113 holder Danevirke mod angreb fra obotritterkongen Henrik.
- 1131 eller lidt senere stopper kejser Lothar ved Danevirke.
- 1147 stoppes den holstenske greve Adolf 2 ligeså ved Danevirke.
- 1165 ff. gennemfører Valdemar den Store omfattende byggearbejder, især teglstensmuren.
Kort over Danevirke-anlægget
Kortet er skitseret efter Sophus Müller (1903), som gengivet i Salmonsens Konversationsleksikon (1916).
Forklaringer:
Ko: Kovirke
No: Nordvolden
Ho: Hovedvolden
Kr: Krumvolden
Fo: Forbindelsesvolden
Ha: Halvkredsvolden
1: (grøn punkteret kurve) hærvejens oprindelige linieføring (markeret ved mange gravhøje, se Sophus Müller (1903)).
2: (grøn fuldstreg-kurve) Senere ændring af linieføringen til anden port i Hovedvolden.
© 2007 Peter Lawætz, version marts 2018