I overensstemmelse med en del af kildematerialet og andres konklusioner heraf har jeg placeret Harald (Hildetand) som søn af Rørik og Aud (se slægtstavlen med Ivar Vidfavnes efterkommere). Han regnes her at være f. o.710 og d. o.770.
Der findes andre modeller for denne Haralds genealogiske ”omgivelser”, altså hans ophav og hans børn. Den efter min mening værste er en ofte forekommende version gengivet i mange slægtstavler på nettet: ”Konger af Haithabu”. (Indholdet har ingen sammenhæng med det, vi ellers kalder Hedeby-dynastiet, se artiklen Hedeby-Olaf og sønnen Knud.) Personerne heri er kendt, men deres indbyrdes sammenhæng er i hovedtrækkene helt uden grundlag i det, vi ellers anerkender. Jeg mistænker, at materialet stammer fra ”Europäische Stammtafeln”, senest opdateret af redaktøren Detlev Schwennicke. Det skal ellers være et imponerende værk med stor gennemslagskraft.
Ved min syntese lægger jeg vægt på, at Harald (Hildetand) og hans efterkommere må være medlemmer af den danske kongeslægt, og det fremgår bestemt ikke af de nævnte modeller. Uden sikkert bevis har jeg derfor fundet Sögubrots version mest sandsynlig. For så vidt angår successionsreglerne, vil man finde dem opfyldt med Ivar Vidfavne som den oprindelige topfigur. Også opkaldsreglerne i bred forstand peger i denne retning med navne, der går igen senere i denne slægt. Tilnavnet Hildetand kan formentlig udlægges som kampvilje eller kamphelt, men intet er sikkert om disse gamle tilnavne.
Harald (Hildetand) var uden tvivl en betydelig konge over Danmark, Sverige og Sydnorge med lang regeringstid, efter min vurdering fra o.725 til o.770, dvs. 45 år. Vi ved intet sikkert om denne regeringsperiode ud over, at Frieslands status som selvstændigt område ophørte endeligt i 730’erne, og at man formentlig derfor ved en stor indsats fuldførte det sydvendte forsvarsværk Danevirke, spændende fra Hollingsted i vest til Slesvig i øst.
Senere har der utvivlsomt været nær kontakt med sakserne, der nu var sidste bolværk mod frankernes fremtrængen sydfra. Det fremgår - desværre kun af mange slægtstavler uden kildeangivelse - at Harald o.760 bliver gift med Imhild, en datter af sakserkongen Warnekin (d. 765). Sakserne har dermed fået visse vigtige sikkerhedsgarantier, mens omvendt medgiften ved ægteskabet må have givet Harald magt over et eller andet med tilknytning til saksernes land. Det mest nærliggende er Holsten, altså området nord for Elben.
For så vidt angår Haralds efterslægt, vil min ”bevisførelse” være lidt omvendt, da den hovedsagelig tager udgangspunkt ”fra neden”. Det skal dog nævnes på grundlag af Sögubrot, at Harald med en første hustru (hvis navn ikke kendes) havde sønnerne Rørik og Thrond. Som fortalt i hovedteksten har Harald en yngre halvbroder Regnar med sønnerne Sigfred, Godfred og Halfdan samt datteren Geva. Da Harald dør o. 770, kommer Rørik og Thrond i konflikt med fætteren Sigfred (Sigurd Ring) om magten, formodentlig om de svenske områder, som Sigfred angivelig havde bestyret. Det kommer til et større Bråvalla-slag, hvor Rørik og Thrond efter alt at dømme falder. Man hører nemlig ikke om dem siden. Der kan læses mere om Bråvalla-slaget i en særlig artikel.
Med sin anden hustru Imhild kan Harald også have fået børn. Jeg gætter på en søn Halfdan, og det resultat fremkommer på følgende måde. Referencepunktet er Harald (Klak), f. o.785, d. 852, i flere omgange i perioden 814-827 medkonge af Danmark.
- Harald Klaks broder Anulo er ”nepos” (her tolket som sønnesøn) af en tidligere konge Harald. (ARF 812)*
- Harald Klaks yngste broder Hemming er søn af en Halfdan. (AF 837)*
Jeg slutter heraf, at den nævnte Halfdan var søn af Harald (Hildetand) og fader til bl.a. Harald (Klak). Harald (Klak) var åbenbart efter opkaldsreglerne den ældste søn. Vi savner så, at Harald (Klak)’s ældste søn hedder Halfdan efter farfaderen. En sådan søn var der måske også, men han må være død ung, dvs. efter den yngste søns fødsel. Vi kender i hvert fald kun to sønner, Godfred og Rolf.
Halfdan Haraldsen skønnes født o.760 og som mindreårig deltog han ikke i Bråvalla-slaget om magten efter Harald (Hildetand)’s død o.770. Han var således også yngre end sine fætre Sigfred og Godfred, men burde alligevel som agnatisk være blevet tronfølger ved Sigfreds død o.799. Der er grund til at tro, at han er den Halfdan, der i 807 går i frivilligt eksil hos Karl den Store og formodentlig har sin yngste søn Hemming med på rejsen. Halfdan vender ikke tilbage, så han er nok død o.809. (Hemming kommer i klemme hos kejseren under stridighederne med danerne i 810 og kommer først hjem i 813.) [Halfdans ”flugt” er omtalt af Poeta Saxo i ”Annalium de gestis Caroli Magni imperatoris Libri quinque a. 771-814”. Den er med i den digitale udgave www.dmgh.de under Antiquitates/Poetae: ”Poeta Latini aevi Carolini (IV)”, p. 51, der handler om året 807.]
Måske havde Halfdan alligevel en jævnaldrende broder, der ligesom han overlevede de voldsomme begivenheder o.772. Hvis man vil have sagnhelten Holger Danske med, må det være her. Han er ganske vist først nævnt på skrift i slutningen af det 11. århundrede, men er indgået i sagnkredsen omkring Roland, jf. Rolandskvadet. Og så er der siden digtet en masse til, som næppe har med sagen at gøre. Bl.a. har han opnået den ære at blive afbildet som spar knægt på alle spillekort, men det er der nok ikke så mange, der ved. En vis dansk prins "Oger" var som ung kriger med i kampene i Roncevaux-passet (Pyrenæerne) 778. Han kan derfor godt være født o.758 som søn af Harald Hildetand, og der er ikke på det tidspunkt andre steder, en prins vil kunne indpasses. Han hed næppe Holger, da dette navn ellers ikke forekommer i i slægten. Det kan i stedet have været Helge, der sikkert heller ikke har kunnet udtales på frankisk.
© Peter Lawætz, version november 2017
*) ARF = Annales Regni Francorum; AF = Annales Fuldenses; se i øvrigt den samlede litteraturliste.