Den Estrid, som denne artikel handler om, blev født o.998 som datter af Svend Tveskæg og Sigrid Storråde. Som nævnt andetsteds mener jeg, at hun fik navn efter sin faster, der var blevet gift i Norge. Hun hed også Margrete, formentlig hendes døbenavn. Hun er derved den første Margrete i den danske kongefamilie.
Da hun bliver voksen, er hendes halvbroder Knud 2 (den Store) blevet konge, så hun kommer til at indgå som brik i hans diplomatiske manøvrer. Man skal være opmærksom på, at Estrids ægteskabsliste her ser anderledes ud end hos mange andre (amatør)historikere.
Hun bliver først giftet med Richard 2 af Normandiet i 1017, hvilket må have sammenhæng med, at Knud selv netop havde indgået ægteskab med Richards søster Emma, tidligere gift med kong Ethelred af England. Ægteskabet med Richard varer dog ikke længe (hvis det overhovedet blev gennemført). Han forskyder hende, og hun må rejse hjem igen. Dette er nævnt af Adam af Bremen.
Hvad ”hjem” er, ved vi ikke, men i hvert fald er hun i Danmark, da Knud i 1019 er der for at blive kronet efter Harald 2’s død i 1018. Her får de efter alt at dømme besøg af fyrst Jaroslav 1 af Kiev, der i 1018 blev fordrevet fra posten som storfyrste af sin fætter Sviatopolk og nu er på støtteindsamlingsrejse i Skandinavien.
I Sverige indynder han sig hos Olof Skötkonung og tager dennes ældste datter Ingegerd til hustru (hans anden). Jeg gætter på, at han som medgift får løfte om støtte til sit comeback i Kiev af en svensk ”ekspeditionsstyrke”. Denne blev efter alt at dømme anført af Emund Ringsson og bestod ifølge sagaen (om Emund Ringsson) af 720 mand, se artiklen Ingvar-togtet, som handler om et senere togt.
Man må formode, at Jaroslav i Danmark fortsætter sin kampagne for at skaffe sig militær støtte til sin tilbagekomst. Sammen med Knud arrangerer han et ægteskab 1019 mellem sin ældste søn (af første ægteskab) Ilya/Elias, der har titel af fyrste af Novgorod, og Estrid, og medgiften er sikkert også i dette tilfælde en ”ekspeditionsstyrke” som hjælp til at generobre Jaroslavs fyrsteposition. Selv om der er flere muligheder, skulle det ikke forundre mig, om en vis Ulf var leder af denne ”brigade”. Der er ikke en større kreds at vælge mellem. (Se noten til sidst om referencen til Estrids russiske ægteskab, men faktisk er denne begivenhed nævnt af Adam af Bremen i det såkaldte Skolion 39 i 2. bog, kap. 54: ”Chnut gav sin søster Estred til en søn af kongen af Ruzzien”. Hos Adam giver dette indskud blot ikke mening i sammenhængen.)
Ilya dør imidlertid en naturlig død 1020, uden at de har fået nogen børn, og så rejser Estrid endnu engang hjem. Jeg regner med, at hun så i 1021 finder sammen med Ulf jarl med eller mod Knuds vilje, men det første er dog det sandsynligste. Ulf, søn af danskeren Thorkil Sprakalæg, bliver herefter jarl, jf. artiklerne Ulf jarls herkomst og Hvordan blev man jarl i Danmark.
I ægteskabet med Ulf jarl føder hun 3 sønner: Svend Magnus, Bjørn og Esbern. Der kan have været en fjerde søn Niels, men ham hører man ikke om senere. Som også andetsteds understreget er det væsentligt her at fremhæve, at sønnen Svend Magnus Estridsen tidligst kan være født i 1021 og snarere i 1022, hvilket gør ham yngre end Magnus den Gode. (Se også artiklen om Magnus den Godes adkomst til den danske trone.) Svend bliver efter mange anstrengelser konge af Danmark i 1047, men når alligevel at regere i mange år (til sin død i 1076). Bjørn udfolder sin karriere i England, men den afsluttes brat, da han bliver myrdet i 1049. Morderen synes at have været Bjørns fætter Svend, Godwin jarls søn, hvis engelske besiddelser han havde overtaget efter dennes landsforvisning nogle år tidligere. Esbern bliver en betydende person i selve Danmark og spiller også en rolle efter Svends død, idet han støtter Svends søn Harald, som da også er hans svigersøn. Da Harald (Hen) vælges til konge, er den yngre broder Knud også blandt de ihærdige kandidater. Under Knuds senere kongeperiode er Esbern en af hans modstandere, specielt i skæbneåret 1086, hvor dog Esbern dør.
Ulf jarl er i perioden fra 1025 rigsstyrer i Danmark. I 1027 kommer der alvorlige kurrer på tråden mellem ham og Knud med det resultat, at Ulf i 1027 bliver dræbt på foranledning af Knud. Det hedder sig, at Ulf jarl har konspireret med Olav Haraldsen og Anund Jakob, men motiverne er ikke helt klare. Det gik hårdt til dengang, se herom i Kampene ved Helgeå.
Efter denne meget omskiftelige tilværelse bliver der fred om Estrid, og man hører vist intet om hende før hendes død i 1074. Dette dødsår er dog problematisk. Det stammer fra en i 1274 kopieret anniversariebog for Roskildekirken og handler om, at en dronning Margrete skænker gods til kirken og nævnes som død 9. maj 1074. Årstallet 1074 synes dog i teksten at høre til Svend Estridsen.
Estrid (Margrete) Svendsdatter blev begravet i Roskilde Domkirke, og biskop Vilhelm forrettede angivelig begravelsen. Han var biskop 1057-1073. Og hun var ikke dronning. Det er derfor ikke den Estrid (Margrete), der skal mindes ifølge denne anniversariebog.
Vi lægger på den anden side mærke til, at Estrid (Margrete) er opkaldt i en sønnedatter (Estrid) Margrete, som blev gift med sin fætter Harald Hen.
Denne yngre (Estrid) Margrete må være født kort efter Estrid (Margrete)'s død. For at kronologien skal passe, må Estrid (Margrete) være død o.1058 og (Estrid) Margrete født senere samme år. Dette passer rimeligt med, at Margrete kan have haft en ældre søster Ingefred f. o.1057, formodentlig g. m. Skjalm Hvide og moder til dennes ældste søn Toke Skjalmsen (se Skjalm Hvides efterslægt). Margrete kan så ikke være død 1074. Hun havde ikke nået at blive gift med Harald og var i øvrigt ikke dronning i 1074. Dette bekræfter, at dette årstal i anniversariebogen kun refererer til Svend Estridsen (selv om det er forkert af andre grunde).
Min konklusion er derfor, at Estrid døde o.1058.
om Estrids russiske ægteskab.
Bortset fra det ovenfor nævnte om Adam af Bremen har jeg ikke fundet noget dansk skrift, der omtaler, at Estrid i 1019 blev gift med en russisk fyrste. Jeg fandt det nævnt i ”Lexikon des Mittelalters” bd. 9, hvor der p. 749 ff vises en serie slægtstavler for fyrstehuse i middelalderen. Under ”Rjurikiden I” finder man som Jaroslavs søn af 1. ægteskab med ”Anna”: Il’ja †1020, fyrste af Novgorod, g.m. Estred, søster til Knud den Store af Danmark, Norge og England. (Han var eneste barn i dette ægteskab.)
Tavlen er angiveligt udarbejdet af Alexander Nazarenko fra Moskva, en anerkendt middelalderhistoriker. Ifølge nettet er han f. 1948 og har i 2001 publiceret et større værk om Ancient Rus (9.-12. årh.). Stavemåden ”Estred” antyder, at Nazarenko også støtter sig til Adam af Bremen, men han har altså koblet dette med viden om Jaroslavs ældste søn. Der henvises endvidere (i forbindelse med tavlen) generelt til Edgar Hösch: ”Geschichte Russlands” I, p. 427-29 og 741, men det værk har jeg ikke forsøgt at få fat i.
© Peter Lawætz, version oktober 2011