Referencer til Haralds Klaks og hans brødres slægt (skjoldungerne)

 

 

Nummereringen starter med Harald (Hildetand), da der så er samordning af de trecifrede nummergrupper for alle lister med den danske kongeslægt.

 

 

1.  Harald (Hildetand) f. o.710, d. o.770

Det har ikke været muligt at finde oprindelig ref. til hans 2. hustru Imhild von Engern, datter af Warnekin og moder til #13.

Slaget ved Bråvalla o.772 er ikke registreret i de frankiske annaler og kendes kun fra senere kilder. Hans ældste sønner falder i dette slag.

 

13.  Halfdan f. o.760, d. o.809 (yngste og eneste overlevende søn)

AF 837 nævner, at Hemming, søn af Halfdan, dør.

AF 812 og ARF 812 kalder Anulo for nepos (her barnebarn) af en tidligere kong Harald (så Halfdan er søn af Harald).

Poeta Saxo 807 noterer ham for i 807 at blive vasal af Karl den Store.

Han må være død o.809, da han ellers ville være nævnt som kongsemne ved tronskiftet i 810.

 

131.  Harald (Klak) f. o.785, d. 852

medkonge af Danmark 812-813 og 819-827

g. m. (1)  [Ragnhild] Godfredsdatter f. o.791 (#224.)

g. m. (2)  Ingerid Helgesdatter f. o.820

Harald er nævnt flere gange af Adam af Bremen GH I kap. 14 og 15.

ARF 812 nævner, at Harald og Reginfred (Regnar), brødre til Anulo, bliver konger over danerne og sender bud til kejseren om Hemming.

ARF 813: Her fordrives de af Godfredsønnerne efter at have været borte på et togt til "Westarfolda".

ARF 814 fortæller, at de forsøger et comeback, men uden held.

ARF 815: Ved en invasion i Slesvig prøver kejserens folk at genindsætte Harald som konge, men det lykkes ikke.

ARF 817: Kejseren presser fortsat på, og i ARF 819 bliver Harald godtaget af to af Godfredsønnerne (Erik og sikkert Rolf).

Han bliver atter skubbet væk 823. I 826 lader han sig døbe i kejserens nærvær (ARF, AF, AX og VA) og forpligter sig til at tage Ansgar med til hjemlandet. Han få Rüstringen som len.

ARF 827 og 828: Han afsættes definitivt som konge, men forsøger 828 endnu et comeback uden held.

AB 841: Han får Walcheren som len.

AF 852: Han bliver dræbt i grænselamdet nordpå. (Der er ikke tvivl om, at det er ham.)

 

131.1.  (1) [Halfdan] f. o.819, (død ung)

(medtaget som konsekvens af opkaldsreglen)

 

131.2.  (1) Tyra (Ingeborg?) f. o.821

g. m. Sigurd Hjort f. o.815

 

131.21.  Ragnhild f. o.838

g. m. Halvdan Svarte f. o.835, d. o. 880

 

131.211.  Harald Hårfagre f. o.860, d. 932

konge af Norge

 

131.22.  Gudrum/Guttorm f. o.840, d. 891

konge af Østangel 873-891

ASC 875: Sammen med Oscytel og Anwind rykker han fra Repton ind i Cambridge (mens Halfdan rykker nordpå).

ASC 878: Gudrum taber til Alfred og må lade sig døbe.

ASC 880: Hans hær rykker ind i East Anglila, hvor de slår sig ned. Gudrum er ej nævnt, men han bliver konge der.

ASC 890: Gudrum dør i East Anglia (men der er lidt forskydning i årstallene).

 

131.3.  (1) Godfred f. o.823, d. o.855

AF 850: Godfred sejler oop ad Seinen.

AB 852: Godfred, "Herioldi Dani filius", som tidligere blev døbt under kejser Ludvig i Mainz, forlod Lothar.

AB 855: Godfred og Rørik vendte hjem til DK og forsøgte at få del i kongemagten. Han kom tilbage til Friesland og Dorestad, og så hører man ikke mere om ham.

 

131.4.  (1) Sigfred f. o. 825, d. o. 885

konge af Danmark 873-o.885

AF 873: Danernes konge Sigfred sender venskabsdeputation til kong Ludvig. Senere samme år kommer broderen Halfdan med gaver til kong Ludvig.

 

131.41.  Harald f. o.855, d. o.915

konge i Østdanmark 895-o.915

Han blev på et tidspunkt kaldet Klak-Harald, bl.a. i Roskildekrøniken, og forveksles derfor med sin farfader.

Han er nævnt i sagaerne som fader til Tyra. Han siges der også at være jarl i Jylland eller Holsten, men det anses for at gælde farfaderen.

 

131.411.  Tyra Danebod f. o.898

g. m. Gorm (den Gamle) konge i Vestdanmark

 

131.411.1.  Gunhild f. o.916

g. m. Eirik (Blodøxe)

 

131.411.2.  Knud (Dana-ast) f. o.918, d. 958

 

131.411.3.  Harald (Blåtand) f. o.920, d. 978

konge af Danmark o.961-978

 

131.412.  Gunnor f. o.903

g. m. Ranulf de Crépon (Normandiet)

Iflg. Dudo prinsesse af Danmark som farmoder til Gunnor g. m. hertug Richard 1

(formodentlig rejst til Normandiet for at giftes med Vilhelm Langsværd)

 

131.42.  [Gorm] f. o.870, d. o.938

konge af Østangel 905-o.915

konge i Østdanmark  o.915-o.938

Opdigtet person til sikring af, at Klak-Harald ikke er opkaldt i Strut-Harald.

[Gorm] er opkaldt i Strut-Haralds broder #131.421.2.

 

131.421.  Sigfred f. o.906, d. 961

konge i Østdanmark  o.938-961

Han er "udmøntet" via opkaldsreglerne.

ASC 961: King Sifferth took his own life.

 

131.421.1.  (Strut-)Harald f. o.935, d. o.985

underkonge i Skåne

Kendes kun fra Jomsvikingernes saga.

 

131.421.11.  Sigvard/Sigfred f. o. 962, d. o.1002

g. m. Astrid f. o. 968 (datter af Bogislav 1)

Kendt fra sagaerne som "Sigvalde jarl".

 

131.421.12.  Thorkil (den Høje) jarl f. o.964, d. o.1025

rigsstyrer i Danmark 1023-25

ASC 1009: Thorkils hær kommer til Sandwich, Canterbury og Isle of Wright.

ASC 1013: Thorkil har en blandet rolle efter Svend Tveskægs død. Han er bl.a. med Ethelred i London.

ASC 1017: Da Knud sejrer i England, bliver Thorkil jarl i East Anglia.

ASC 1021: Thorkil bliver forvist fra England.

ASC 1023: Knud og Thorkil kommer atter overens, og Thorkil bliver rigsstyrer i Danmark.

 

131.421.121.  Harald jarl f. o. 1000, d. 1042

rigsstyrer i Danmark 1028-1035?

Adam af Bremen GH II, kap. 79, nævner hans drab vha. Magnus's fætter Ordulf von Sachsen.

 

131.421.121.1.  Thorkil f. o.1032, d. >1069

ASC 1045: Gunhild (moderen) bliver udvist af England sammen med sine sønner og flytter til Bruges og siden til Danmark.

ASC 1069: Waltheof går sammen med Esbern og Thorkil, som  lander ved Humber.

 

131.421.121.2.  Hemming f. o.1034

Hans skæbne er ukendt, men han levede 1045.

 

131.421.122.  Sigvard jarl f. o. 1002, d. 1055

(kaldes i England Siward)

ASC 1043: Earl Siward er med i en aktion mod dronning Emma.

ASC 1051: Siward er omtalt i flere sammenhæng.

ASC 1054: Siward gik med en stor hær mod Skotland. Blandt de faldne var hans egen søn Osborne/Esbern og søstersønnen Siward.

ASC 1055 nævner hans død. 

 

131.421.122.1.  Osborn/Esbern f. o.1035, d. 1054

ASC 1054 nævner hans fald i kampen mod Macbeth.

 

131.421.122.2.  Waltheof f. o.1040, d. 1076

ASC 1069: Waltheof går sammen med Esbern og Thorkil, som lander ved Humber.

ASC 1075: Her nævnes Waltheof som en af dem, der vil drive kongen ud af England. Han fanges.

ASC 1076: This year was Earl Waltheof beheaded at Winchester.

 

131.421.123.  [Signe]/Suthen f. o.1005

g. (1) m.   ?

g. (2) m. Duncan konge af Scotland

 

131.421.123.1. Sigvard f. o.1025, d. 1054

ASC 1054: Han falder i kampene mod Macbeth.

 

131.421.123.11.  Edward Siwardson f. o.1080

ASC 1130: Han leder et felttog mod skotterne.

  

131.421.13.  Hemming f. o.967, d. o.1014

Han siges at have været jarl under kampagnen i England 1014, men jeg kan ikke genfinde referencen.

 

131.421.14.  Tove f. o.970

g. m. Sigurd (Kæmpe)

Sagastof.

 

131.421.2.  Gorm f. o.940

kun kendt som fader til sønnen.

 

131.421.21.  Toke Gormsen f. o.963, d. o.990

Han optræder på 3 skånske runesten, fordi han faldt ved Uppsala (Styrbjörns togt).
 

131.421.211.  Odinkar (den Yngre) f. o.985, d. 1043

biskop i Ribe, nævnt af Adam af Bremen GH II Skolion 35

 

131.421.22.  Odinkar (den Ældre) f. o.965

biskop i Østdanmark og Sverige, nævnt af Adam af Bremen GH II, kap. 26 og 36.

 

131.422.  Ivar/Imarr f. o.908, d. 937 (Brunanburh)

AC 931 nævner hans fald i slaget ved Brunanburh.

(Placeringen er den eneste mulige, når han kaldes kongen af Danmarks søn.)

Hans ægteskab med en datter af #221. Godfred (d. 934) er tilbageregning via opkaldsreglerne. 

 

131.422.1.  Godfred (Gundered) f. o.934, d. o.969

Han har sit navn fra morfaderen. Han var leder af togtet til Normandiet  o.966 og for videre til den iberiske halvø (Kilde: Spanske krøniker).


131.5.  (1) Rolf f. o.826, d. 873

FA 852, FA 857 og FA 862: Hærger i Irland med relation til Waterford; kamp med Cerball af Osraighe, som vinder i 862.

AB 864, AB 872 (feb.) og (okt.): Omtalt sammen med fætteren Rørik og kaldes til sidst illoyal af Karl den Skaldede.

AB 873: Hans død er registreret (dræbt under en kamp).

Adam af Bremen, GH I, kap. 37, omtaler Rudolf blandt de værste sørøverkonger.

 

131.6.  (2) Halfdan f. o.842

AF 873: Kong Sigfreds broder Halfdan sender gaver til kong Ludvig ... (Han er ikke nævnt som konge.)

 

131.7.  (2) Gisela f. o.845 (eksistens og data meget usikre)

(siges at være blevet gift med Erik 2 f. o.840; om deres børn, se Referencer til Godfreds og hans brødres slægt).

 

132.  Anulo (Ole) f. o.787, d. 812

I ARF 813 kaldes han nepos Herioldi (quondam Regis), her udlagt som barnebarn af en tidligere konge Harald. Han falder i kamp mod Sigfred Halfdansøn mfl.

Anulo er nævnt af Adam af Bremen, GH I, kap. 15.

 

133.  Regnar f. o.789, d. 814

medkonge af Danmark 812-814

ARF 812 fortæller, at han blev konge sammen med broderen Harald; han fordrives ARF 813 af Godfredsønnerne, prøver comeback i 814, men falder i denne kamp (ARF 814).

Regnar er nævnt af Adam af Bremen, CH I, kap.15.

 

134.  Rørik f. o.792, d. o.850

AF 850 omtaler Rørik, som sammen med sin broder Harald beskyttede Dorestad på kejser Ludvigs tid (dvs. <840). Han går nu over til modparten - og så hører man ikke mere om ham.

Rørik er nævnt af Adam af Bremen, GH I, kap. 15.

 

135.  Hemming f. o.795, d. 837

ARF 812: Harald  og Reginfred beder kejser Ludvig om udlevering af deres broder Hemming (og en ikke navngiven broder bliver udleveret ARF 813).

ARF 837 beretter, at han blev dræbt på Walcheren. Han bliver der nævnt som søn af Halfdan.

De viste to sønner er ikke eksplicit nævnt som hans børn, men som nevøer af Harald Klak, og så er der ikke andre muligheder.

 

135.1.  Harald f. o.818, d. o.853

AX 850 nævner en Harald junior som broder til Rørik.

 

135.2.  Rørik (Rurik) f. o.826, d. o.880

g. m. Ingerid Helgesdatter (se også #131.)  kvalificeret gæt

Hendes navn er hentet fra Nestors krønike.

AB 850: Den yngre Rørik nævnes første , hvor han tager kommando over en dansk ledingsflåde og hærger i Friesland.

ASC 851 fortæller om kampe i Sydengland, hvor Rørik bliver slået 2 gange.

AB 855: Rørik opnår kontrol med stor del af Friesland samt Dorestad.

AB & AF 857: Rørik får Dorestad (?) og Ditmarsken som len.

AB 863: Han er med i et angreb på Rhinlandet.

AB 867: Han mister alle forleninger ved et oprør.

AB 870: Rørik mødes med Karl den Skaldede i Nijmegen.

AB 872: Samarbejder med fætteren Rolf.

AF 873 og AX 873: Han forliges med Ludvig den Tyske - og så er han forsvundet fra årbøgerne.

Hans meritter i Rusland er beskrevet i Nestors krønike "Beretningen om de svundne år". Ifølge denne tilkaldes Rurik/Rørik i 862.

 

135.21.  Oleg (Helge) f. o.855, d. 912

 og så videre, se artiklen  Rørik-Rurik

 

 Til bogens start

 

©  Peter Lawætz, version maj 2017