Rurik - Rørik ?

Nestors krønike, der er nedskrevet omkring 1070, fortæller om dannelsen af den russiske stat fra midten af 800-tallet. Ifølge denne krønike indkalder beboerne omkring Ladoga en vis Rurik til at blive regent og skabe orden og fred. Det sker angiveligt i 862. Det nævnes, at han medbringer to brødre Sineus og Truvor, men kritiske røster påstår, at ordene snarere dækker hans familie (sit hus) og gods (tros). Vi kan i hvert fald sige, at Rurik smager af det nordiske Rørik, mens de andre ”navne” ikke får nogen klokke til at ringe.

I området finder man foruden de oprindelige stammer af finner og slaver de såkaldte rus'er, som til at begynde med antages at have været svenske handelsmænd - heraf navnet på finsk ruotsi - men senere må denne gruppe være blevet domineret af daner, da de som nævnt herunder vælger en dansk konge til at beskytte dem mod væringerne/vikingerne. Denne danske dominans kan forklares ved eksporten af pelsværk til det sydvestlige Europa, da den må have passeret Hedeby.

Rurik tager senere en tur til Norden og kommer tilbage med en hustru Ingerid fra ”Urman” (af mange fortolket som Norman/Norge) og en svoger eller slægtning Oleg. 877 fødes sønnen Igor. Rurik dør 879, og Oleg indtræder i funktionen som formynder for Igor indtil sin død i 912. Kronologisk hænger dette ikke for godt sammen bl.a. med en formynder i 33 år. Senere er der også særlige træk ved, at der i generationen efter Igor sker et spring til overvejende slaviske navne i modsætning til de slaviske versioner af nordiske navne (Oleg = Helge, Igor = Ivar/Ingvar).

Rørik

Det vil være en helt oplagt konklusion efter de her benyttede principper, at Rurik er identisk med Rørik den Yngre (om denne nevø af Harald Klak se artiklen Harald Klak og hans familie): De hedder det samme; deres levetid passer sammen; og der er tidsmæssigt plads til lægge aktiviteterne sammen til et realistisk program for en enkelt person. Faktisk er Rørik den næste i aldersrækken af ledige kongelige personer. Nestors årstal behøver næppe opfattes så strengt. For nogle er det desuden en anstødssten, at en udnævnt regent i Ladoga og Novgorod tager tilbage til Vesteuropa for at passe et eller andet der, måske i flere omgange, men hvorfor ikke? Ivar Benløs opererede jo også både som regent i Dublin/Irland og som strateg i England i 860’erne.

De sager, Rørik beskæftiger sig med i Vesten efter o. 863, er bortset fra det frisiske oprør i 867 uden åbenbar praktisk betydning og drejer sig måske alene om at bevare egen ejendom. I betragtning af Røriks tidligere krigeriske og politiske meriter er det forbløffende, at han efter 873 forsvinder ud af de frankiske årbøger uden en nekrolog. Forklaringen kan meget vel være, at han ikke var der, og at man derfor ikke vidste, hvornår han døde.

Oleg

Da Rurik dør, bliver Oleg valgt til regent. Han kan ikke som beskrevet i krøniken være formynder i 33 år. Han må have været af kongelig slægt og regerede som konge/fyrste.

Det forekommer mere i overensstemmelse med de ”funktionelle” kendsgerninger (men savner enhver dokumentation), at Oleg/Helge er søn af Rurik/Rørik, og at Igor/Ivar så er søn af Oleg.

Hvis Helge er søn af Rørik, er der grundlag for at søge efter forbilleder til navnet og dermed en chance for at gætte kvalificeret på slægtsrelationer. Helge formodes født o.855 (så han efter en passende livslængde kan dø i 912). Den eneste Helge, vi kender et par generationer før, er Helge den Hvasse i Norge. Hans datter Ingerid blev som ung gift med en gammel Harald Klak (og fik formentlig med ham sønnen Halfdan og datteren Gisela o.845). Efter Haralds død 852 var hun et oplagt parti for den nogenlunde jævnaldrende Rørik, som på det tidspunkt var aktiv i Friesland og omegn, og som i øvrigt samarbejdede med Haralds søn Godfred i denne periode. Røriks og Ingerids ældste søn kan da passende være kommet til at hedde Helge efter sin morfar. (Bemærk, at jeg har hentet navnet Ingerid i Nestors krønike, så der er ikke tale om noget tilfældigt sammenfald.)

Igor

Igor anses af russiske historikere for at være det sikre startpunkt for fyrsteslægten, men det er næppe rigtigt. Som man vil se af det følgende, kommer der en kognatisk overgang efter Igor. Igors hustru hedder ifølge Nestor Olga fra Pskov, men kronologien passer ret dårligt, igen fordi Olga som formynderregent for sin søn Sviatoslav sidder i hele 19 år. Olga er derfor snarere to personer: Olga gift med Igor, og datteren Olga opkaldt efter moderen, der så må være død i barselseng.

Igor og Olga får to børn . Et notat af en samtidig jødisk historiker Schechter omtaler, at lederen af et russisk togt mod Persien i begyndelsen af 940-erne ved navn Helge (HLGW på hebraisk) bliver dræbt. Det kan kun være en søn af Igor med navn efter morfaderen.

Olga er herefter eneste efterkommer af Igor, og hun er derfor selv kvalificeret som regent. Ifølge en analyse refereret af Alexander Agamov på nettet (1997) er Olga gift med en "indfødt" Volodislav. Olgas slaviske mand kan forklare ”sporskiftet” fra skandinavisk prægede navne til slaviske i den fortsættende familie. ”Rurikiderne” er altså ikke længere den russiske fyrsteslægt indtil o.1598, men genealogisk er der naturligvis stadig ”hul igennem”..

For god ordens skyld kan man også her spekulere på, hvor Igor har sit navn fra. Hvis han har det fra nogen kendt person, kan det kun være Regnarsønnen Ivar Benløs, der døde 873. Det er bare svært at knytte en familieforbindelse hertil. Det skulle da lige være, at Oleg/Helge var gift med en sen datter af Ivar, altså f. o.858.

Nestor nævner i forbindelse med en fredsslutning med Byzans 944, at den russiske delegation omfatter to brodersønner af Igor. Igor må så have haft en broder - efter opkaldsreglerne ved navn Rurik og født kort efter den gamle Ruriks død o.880. Den yngre Rurik må være død før 944, og så siger de specielle tronfølgeregler, at hans sønner ikke er valgbare som storfyrster. Disse sønner hedder Igor/Ivar og Akun/Hákon.

Rurikiderne

Som antydet er det Olga den Yngre, der fører fyrsteslægten videre ved at få sønnen Sviatoslav og denne så 3 sønner osv. Efterkommerne kaldes rurikiderne, fordi man tidligere - og flere gør det stadig - troede på Rurik som spidsen af "kongehuset". Storfyrsteslægten sidder på toppen af Rusland, indtil mongolerne spolerer staten o.1598. Slægten blev dog ikke udslettet ved denne lejlighed, men har utroligt mange efterkommere i dag. Vi vender lidt senere tilbage til de agnatiske efterkommere.

Den nye struktur

Her er så den nye familjestruktur, som hidrører fra Rurik/Rørik:

- Rurik/Rørik f. o.824, d. o.880

g. m. Ingrid Helgesdatter (?)

1. Oleg/Helge f. o.855, d. 912

11. Igor/Ivar f. o.878, d. 945

~ Olga fra Pskov

111. Oleg/Helge f. o.913, d. o.942

112. Olga/Helga f. o.914, d. 969

~ Volodislav

112.1. Sviatoslav f. o.924, d. 972

~ Predslava

12. [Rurik] f. o.881, d. < 943

121. Igor/Ivar f. o.910

122. Akun/Håkon f. o .912

DNA-analyse
I de senere år er der gennemført en større genetisk analyse af slægtskabsforholdene omkring Ruriks efterkommere. Det mandlige Y-kromosom videregives kun fra fader til søn, så det er muligt at identificere agnatiske sammenhænge over mange generationer, specielt her mellem nutid og for tusind år siden (omkring 30 generationer).

Sviatoslav (se ovenfor) fik tre sønner, og de hævdes at have dokumenterede, agnatiske efterkommere i dag. DNA-prøver fra de pågældende viser, at de faktisk er beslægtede, så det bekræfter, at de nedstammer fra Sviatoslav. Det spegede er, at deres såkaldte haplogruppe er N1c1, der er af finsk-karelsk karakter. Det støtter den her fremsatte nedstamningsversion med Volodislav som genetisk slægtsfader. Kongehuset skal således ikke længere hedde Rurikider, men Sviatoslaver. Det gør det ikke ringere, at der stadig er agnatiske efterkommere i dag efter mere end tusind år. DNA-analysen har også afsløret sidespring, men som nævnt senere kan der være andre forklaringer. Bemærk til slut, at denne analyse så ikke viser noget om Ruriks herkomst.

Imidlertid er der fundet familier, der hævder at nedstamme fra Rurik eller deromkring, men som udviser andre haplogrupper med hovedvægt på R1a1. Som vist ovenfor er der op til tre grene af Ruriks efterkommere, som aldrig blev storfyrster. De hævder pr. tradition at være efterkommere af Rurik, og det kan jo så godt være sandt. Det vil kun kunne bevises, hvis vi finder Y-DNA fra de afdøde danske skjoldunger. Der synes at være størst chance med earl Siward, d. 1055 i York, men analysen af Y-DNA fra skeletter er ikke rigtigt lykkedes endnu

Til bogens start