Sigridlev

Dette er historien om en større samling godser i Sverige, nævnt i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 som "Arven efter Sigrid". Man ved ikke sikkert, hvor disse godser lå, og man ved ikke, hvordan disse er kommet i den danske konges eje. Det er uvist, hvilken Sigrid, der hetydes til, selv om Sigridlev også er omtalt andtsteds. Bl.a. i 1157 var der optræk til en skandale, hvor Sveriges  dronning Kristina krævede et jordstykke skænket til det netop stiftede Varnhem kloster mellem Skövde og Skara leveret tilbage, da kong Sverker (formentlig) uden kendskab til ejerforholdene havde skænket området til munkene kort forinden. Hvem var Kristina datter af, siden hun ejede en del af Sigridlev?
 
Selv om denne historie rager uden for vikingetiden, er den med taget her, da den binder mange af kongeslægtens medlemmer sammen. I min udgave er Sigrid datter af Svend Estridsen, og han er en central skikkelse i historien.
 
Denne flerstrengede gåde er der skrevet en del om i de sidste 100 år, senest Krambs (2009-14) og Lovën (2014), men der er endnnu ikke præsenteret en tilfredsstillende løsning. Jeg vil heller ikke her påstå, at jeg kan fremlægge og bevise rigtigheden af den endelige afklaring, men det er forsøget værd. Ældre bidrag til diskussionen (Natanael Beckman (1912) og Gottfrid Carlsson (1957)) er ikke medtaget her.
 
Grundlaget
Sigridlev optræder første gang 1231 i Liber Census Daniæ (Kong Valdemars Jordebog) som et tillæg, der opregner konge Valdemar Sejrs ejedomme i Sverige.
 
I et lovhåndskrift, der også indeholder "Kungalängden intill 1333", er Sigridlev nævnt i forbindelse med Olof Skötkonung. Der er ikke tvivl om, at der her er tale om Olofs moder Sigrid Storråde, men der foreligger ikke detaljer. Bemærk, at skriftet ikke er Västgötalagen og den tilhørende Kungalängd skrevet af Vidhemsprosten, men et senere dokument. Det er faktisk skrevet godt 200 år efter begivenheden og kan derfor ikke lægges til grund som kilde.
 
Historien om Sigrid og Varnhem kloster findes angivelig i "Liten berättelse om Vitsköl klosters grundläggning", formentlig et notat far 1409 i Sorø kloster. Der fortælles om en from Sigrid, der ejede Varnhem og skænker dette gods til munkene. Arvingen Kristina vil ikke have munkene osv. Den fromme Sigrid er ikke kendt på anden måde. Notatet er formentlig en efterrationalisering, så det kan man ikke stole på. Den konkrete del af kontroversen medførte, at munkene flyttede til Vidskøl kloster i Danmark for en tid.
 
Sigrid findes også som moder til hovedpersonen Arn i Jan Guillous trilogi om denne korsridder. Det bliver det ikke historie af, men læsere kan have svært ved at skelne fiktiion og virkelighed.
 
Mht. Kristinas person, så hævder Knytlingesagaen om Erik den Helliges dronning, at hun var datter af Bjørn Jernside og Katarina Ingesdotter (her kong Inge den Äldre). I "Konungalängden intill 1333" er Kristina blevet datter af kong Inge den Yngre. Endelig har Bengt R. Jonsson (2003) analyseret sig frem til, at Kristina er den samme som Kirstine, datter af Knud Lavard og først gift med Magnus (den Blinde) af Norge, som hurtigt forskød hende. Jeg har ikke helt kunnet følge hans argumentation om slægtskab, men som jeg vil beskrive senere med samme resultat, behøver det ikke at blive så indviklet.
 
Arvereglerne
Når det nu drejer sig om arven efter Sigrid, er det på sin plads at forsøge at skitsere de regler, der gjaldt for arv. Der er først efter 1200 nedfældet noget herom på skrift, men vi må regne med, at reglerne har udviklet sig langsmt. Jeg har herunder givet mit bud på hovedreglerne, men de kunne godt variere fra landskab til landskab til landskab, så det her beskrevne er hverken generelt korrekt eller udtømmende.
 
    - Ved død deles boet ligeligt mellem ægtefællerne, men disse arver ikke fra hinandens gods yderligere. Særeje kendes ikke ud over kongelev.
    - Døtre arver kun halvt lod i forhold til sønner. En evt. medgift ved ægteskab modregnes i arven.
    - Uægte børn arver kun deres moder. De må tilgodeses med gaver, mens faderen endnu er i live.
    - Der har formentlikg været succession i arveretten, så børn træder i forældres sted, hvis disse er døde, inden arven udløses. Er arvingen umyndig, udpeges en værge.
    - Hvis der ikke er direkte arvinger, går arveretten en generation tilbage. Testamenter er en senere opfindelse.
 
I det følgende er det kritiske element, at uægte børn ikke arver fra faderen, men nok fra fra moderen. Succession i arveretten betragter jeg som en selvfølge, men sådann har det vist ikke altid været. Bemærk også, at fideicommis-lignende konstruktioner tilhører en senere tid, og formuer kunne ikke beskyttes som antaget af Krambs (2009-14). Den eneste undtagelse er kongelev (krongods), som følger kongemyndigheden. Man har i øvrigt næppe kunnet have kongelev uden for landets grænser.
 
Hvem er så Sigrid?
Den Sigrid, der er mest oplagt at fiksere på, er Sigrid Tostesdatter, som formentlig kort efter 1000 var Nordens rigeste kvinde med store godser fortrinsvis i Västergötland. Det må være derfor, at hun fik tilnavnet "Storråde". Sigrids fader Skoglar-Toste eller Thorsten (Krams 2010) var med til at indføre Danegæld i England og erhvervede sig med denne formue store godser i Västergötland. Sigrid var først dronning i Sverige og fra o.996 i Danmark.
 
Med kong Erik Segersäll fik hun 4 børn og med kong Svend Tveskæg - Estrid. Med mange arvinger især i den følgende generation kunne et "Sigridlev" næppe holdes sammen i større klumper. Vi hører dog, at Estrid Svendsdatter efter drabet på hendes mand Ulf jarl 1026 flyttede til et af sine godser i Västergötland. Sønnen Svend Estridsen må have arvet alle disse godser, da hans brødre ikke havde efterkommere i mere end en enkelt generation.
 
Svend Estridsen giftede sig kortvariget med sin kusine Gunhild, der tidligere havde været gift med den svenske kong Anund. Jeg har andetsteds (PL) beskrevet, hvordan Svend manøvrerede sig ud af dette ægteskab, men de nåede at få datteren Sigrid. Dertil kommer, at Gunhild sikkert også havde arvet gods i Västergötland gennem sin moder Holmfrid, datter af Sigrid Storråde. Svend har ved skilsmissen måttet kompensere for medgiften, så han kan have lagt sin del af "Sigridlev" oven i Gunhilds.
 
Alternativt - og det tro jeg er det vigtigste - så skulle arven efter Svend Estridsen kun deles mellem to ægtefødte børn. Resten af hans mange børn var uægte og arvede derfor ingenting, men beholdt naturligvis de gaver, de havde fået af faderen ved tidligere lejlighed. De to ægtefødte børn var Knud den Hellige og Sigrid. Meget tyder på, at  Svend Estridsen også havde gods i Östergötland efter Knuds mødrene familje, og som derfor via Knud gik til hans døtre, der blev opdraget der efter hans mord. Det er en anden historie.
 
Sigrid voksede op og blev gift med Godskalk, konge over obotritterne i Østholsten. Han blev dræbt 1066 ved et oprør, men forinden havde Sigrid født ham sønnen Heinrich. Her har vi altså en arving efter en ny Sigrid. Der er ikke andre kendte ved navn Sigrid.
 
Lóven kunne ikke få det til at hænge sammen og opfandt derfor endnu en Sigrid som datter af Inge den Äldre og dermed nær slægtning til Kristina Bjørnsdotter nævnt ovenofr. Som jeg vil vise, er dette påfund ganske overflåødigt.
 
Hvordan kom arven til Valdemar Sejr?
Jeg vender nu bøtten og gå baglæns fra den anden ende, nemlig Kong Valdemars Jordebog. Valdemar Sejr var søn af Valdemar den Store og Sofia af Minsk, og den sidstnævnte kan ikke have bragt noget Sigridlev med sig. Valdemar den Store var derimod broder til Kristina Knudsdatter, der som mulig hustru til Erik den Hellige var indblandet i Varnhem-sagen, så de kan begge have arvet noget af Sigridlev fra faderen Knud Lavard. Der var yderligere to døtre i den børneskare, men der kan jo have været andre arvelodder udenfor. Kan Sigridlev været kommet gennem faderen?
 
Svaret er bekræftende på to måder. Faderen Knud Lavard var søn af Erik Ejegod og dronning Bodil, og Bodil var faktisk uægte datter af Sigrid Svendsdatter og Thrugot Ulfsen Fagerskinna, undfanget ikke længe efter, at Sigrid havde mistet sin ægtemand Godskalk i 1066 (Paul Riant 1868). Som datter af Sigrid har Bodil arvet en vis andel af Sigridlev, jf. arvereglerne skitseret tidligere, og denne arv er så senere gået videre til Knud Lavard.
 
Dertil kommer, at Bodils halvbroder Heinrich ikke havde fået sin arveandel udleveret, efter at var blevet myndig, og at han derfor generede kong Niels med plyndringer som kompensation. I 1120 blev Knud Lavard som hertug sat til at beskytte Danmarks sydgrænse også mod Heinrich. Dels tjente han derved en masse pense, 0g dels sluttede han fred med onklen Heinrich som berettet af Saxo. Freden bstod bl.a. i, at Heinrich fik sin arv udbetalt af Knud, og ifølge Saxo fik Knud så senere sit udlæg dækket af kong Niels. Det kan man have lov til at tvivle på. og derfor beholdt Knud det gods, det drejede sig om - en del af Sigridlev.
 
Ligger Sigridlev i Västergötland?
Flere forskere har interesseret sig for, hvor Sigridlev egentlig lå, og har faktisk prøvet at identificere de enkelte godser ud fra de navne, der findes i Jordebogen (Krambs 2009-14, Lóven 2014, samt tidligere forskere). Ser man alene på stednavnene, kan der i høj grad herske tvivl. Lóven har bl.a. fremhævet sproglige forskelle i grundenhederne attunger (ÖG), åttunger (VG og NO) og ottinger (DK), og brugen af attunger førte ham til fokus på Östergötland (ÖG). Jeg har ikke studeret relevansen af disse detaljer nærmere, da Kong Valdemars Jordebog er affattet på latin, men mere hæftet mig ved, hvor de svenske kongeslægter hørte hjemme.
 
Som beskrevet andetsteds (PL) starter det i vikingetiden med Emund-slægten, der har sit hjemsted i Sigtuna i Svealand. Den er ikke indblandet her ud over gennem kong Anund.
 
Skoglar-Toste, Sigrid Storråde, Ragnvald jarl og Stenkil hører til i Västergötland. Den efterfølgende kongeslægt med navn efter Stenkil, hvis sønner var konger fra 1066, har derfor rod der. Sigrid havde flere børn, i det første ægteskab bl.a. Holmfrid, mormoder til Sigrid i Danmark, og i det andet Estrid, farmoder til samme Sigrid.
 
Stenkil-slægten fortsætter kognatisk i Erik-slægten opkaldt efter Erik den Hellige.
 
Anund havde en datter Estrid, som blev gift med Tove jarl i Östergötland, og sønnen kaldet Blot-Sven blev kortvarigt konge o.1086. Blot-Sven var fætter til Knud den Hellige. Derfor har Knuds børn stærk tilknytning til Östergötland, men ingen Sigrid her. Denne slægt får navn efter Sverker, der blev konge i 1131.
 
På dtte grundlag kan det sluttes, at Sigridlev højst sandsynligt var beliggende i Västergötland. Det kan man vist ikke bruge til så meget, men det passer da meget godt med Krambs' identifikation (2009-14).
 
Konklusion
I min version starter godskomplekset Sigridlev med at være samlet af Svend Estridsen og hans dronning Gunhild, men der kan i høj grad være tale om genbrug af denne benævnelse efter arv fra Sigrid Storråde. "Sigrid" knytter sig herefter til deres datter.
 
Knud Lavard arver en del af Sigridlev gennem sin moder, der var datter af denne Sigrid. Dertil føjer han ved køb fra fætteren Heinrich en større klump. Disse godser fordeles så siden på hans 4 børn med hoveddelen til Valdemar den Store, hvis søn opregner sin del i Jordebogen. Samtidig har jeg med stor sandsynlighed bekræftet, at Erik den Helliges hustru Kristina var Valdemar den Stores søster, da hun ellers ikke kunne være indblandet i balladen omkring Varnhem kloster. Deres ældste søn får da også navnet Knud efter bedstefaderen. Freden lagde sig senere omkring klosteret, og Erik den Helliges familie er begravet der.
 
Jeg gentager det tidligere udsagn om, at Sigridlev næppe var det eneste, der kunne arves, og at denne godsklump derfor kunne holdes nogenlunde sammen ved modregning i andre arveelementer.
 
Lad mig til slut understrege, at Sigridlev ikke var et kongelev, for så kunne det beskrevne ikke lade sig gøre. Det må have været arvegods (patrimonium).
 
Referencer

Natanael Beckman (1912), Tre konungaätter og deras jordegendommer i Sverige, Personalhistorisk tidskrift (Stockholm), s. 1-19
 
Gottfrid Carlsson (1957), Sigrid Storråde och Sigridlev, Personalhistorisk tidskrift (Stockholm), p. 37-43
 
Bengt R. Jonsson (2003), Erik den helige: Gammalt helgon i ny bebelysning, 12th int. Saga Conf. Aug. 2003, Bonn (findes ikke længere på nettet)
 
Karsten Krambs (2009-14), Valdemar IIs godser i Swecia, Sygridhlef, (findes med Google under "Karsten Laust Krambs")
 
PL alias Peter Lawætz (2007-18), på dette site www.vikingekonger.dk, artiklerne om Svend Estridsens biografi og Den svenske kongeslægt
 
Christian Lóven (2014), Sigridlev och godsrikedommen i Stenkilsätten, i Medeltida Storgårder, Acta Academiae Reiae Gustavi Adolphi CXXXI (Uppsala), pp. 145-164, findes på nettet via Google og "Sigridlev"
 
Paul Riant (1868), Skandivernes Korstog og Andagtsrejser i Palæstina (1000-1359), (København)
 
 
Til bogens start

Copyright Peter Lawætz,  marts 2018