Ulf jarls herkomst

Ulf jarl var gift med Estrid Svendsdatter og blev derved fader til Svend Estridsen og toppen af et dansk kongehus, der holdt sig i o.350 år. Han siges at have været søn af en Thorkel/Torgils Sprakalæg/Spracling, men de præcise detajler er ikke klare. Kilderne er dog rimelig enige om, at hans farfader hed Bjørn/Beorn, men det er heller ikke til megen hjælp. Ulf var formentlig søn af en næsten hvem som helst, men vi vil da gerne vide lidt mere. Nogle tror, at faderen var angelsakser, mens andre hælder til den opfattelse, at han var svensker. Vi kommer senere frem til, at han nok var dansker.

Ulfs levned
Efter min vurdering (der også inddrager hans broder og søster, se senere) er Ulf født o.988. Længe hører man intet om ham, men så optræder han først med Svend Tveskæg på dennes Englandstogt i 1013 og senere med Knud den Store til England i 1015. Efter Knuds besøg i Danmark 1018-1019 bliver han en slags statholder i Danmark 1019-1023. Siden er han høvding i Jomsborg med omegn i 1023-1025. Da Thorkil den Høje dør 1025, bliver Ulf rigsstyrer i Danmark og fosterfader for Knuds søn Hardeknud.
 
Mange har villet udnævne ham til jarl på et tidligt tidspunkt, men efter mine teorier om jarler bliver han først jarl efter sit giftermål med kongedatteren Estrid o.1021 (se artiklen Hvordan bliver man jarl i Danmark?). Jeg tror, de to har lært hinanden at kende, da Ulf skulle hente hende hjem fra Novgorod, hvor hendes mand Ilya/Elias netop er død. I perioden 1022-1026 får de 3 børn: Svend Esbern og Bjørn.
 
Som rigsstyrer i Danmark med station i Roskilde bliver det også Ulfs opgave at håndtere Olav Haraldsson fra Norge, der i 1026 kommer til Danmark for at overbevise det derværende styre om, at Olav - som da var den næste i den danske tronfølge - ville være et godt valg allerede på daværende tidspunkt i stedet for den fraværende Knud i England. Det bliver afvist, og siden følger kampene ved Helgeåen, hvor Knud er ilet til Danmark for at lede operationen.
 
Da dette intermezzo er afsluttet, følger Knud med til Roskilde, og ved juletid 1026 (der regnedes som 1027 dengang) bliver Knud og Ulf stærkt uenige om Ulfs rolle i den forløbne tid. Resultatet er drabet på Ulf i Roskildes daværende Trefoldighedskirke.
 
Ikke noget med Styrbjörn
Det skal her nævnes, at problemet med Ulfs herkomst allerede blev løst af Langebek på 1700-tallet ved det gæt, at Ulfs farfader Bjørn var identisk med den svenske Styrbjörn Olofsson, som giftede sig med Tyra Haraldsdatter. Han forsøgte o.990 at erobre kongemagten i Sverige, men det lykkedes ikke (se artiklen Styrbjörns oprør). Det er dog rent gætteri, og det passer heller ikke ind i kronologien, hvor der i givet fald ville være en generation for meget. Mange anerkendte historikere har desværre købt dette gæt uden kommentarer, og derfor lever det stadig i bedste velgående i diverse slægtstavler på nettet.
 
Arups argumenter for en angelsaksisk oprindelse
Erik Arup (1931) publicerede i forbindelse med sin biografi af Svend 2 (Estridsen) en nøjere gennemgang af de kilder, der fortæller noget om Ulf jarls herkomst. Historien med Styrbjörn blev af ham hurtigt fejet til side som gætteri uden hold i kilderne. De virkelige kilders udsagn er resumeret herunder. (Jeg har ikke givet særlige referencer, da de lettest findes hos Arup (1931).)
 
(1) Adam af Bremen (o.1070) siger intet direkte om Ulfs baggrund. "Knud bortgav sin søster Estrid til Wolf dux." Iflg. Arup kan dette i sammenhængen tolkes som, at Wolf var angelsakser, da Knud førte en aktiv ægteskabspolitik med sine søstre (og sig selv). Det synes nu ikke at være videre holdbart i dette tilfælde, da Knud ikke var i Danmark på det tidspunkt (1021).
 
(2) Florence of Worcester (o.1100) nævner "Comitis Ulfi, filii Spracling, filii Ursi". Her nævnes faderen første gang som Spracling, og dennes fader som Bjørn. Arup kan fremlægge et konkret eksempel  på en møntmester med det angelsaksiske navn Spracling fra den tid, så hans konklusion begynder at tegne sig.

(3) William Ramsay (o.1160) nævner "Ursus genuit Spratlingum, Spratlingus Ulsium, Ulsius Beorn". (Beorn er Svend Estridsens broder.) Igen har vi rækken Bjørn (Ursus) -> Spracling -> Ulf (Ulsius) -> (Bjørn).
 
(4) Sven Aggesen (o.1185) omtaler "Ulf dictus Sprakeleg cognomine". Her er det altså Ulf, der har fået dette tilnavn.
 
(5) Saxo Grammaticus (o.1180) kan ikke lide Ulf, men årsagen er ikke nærmere angivet. Hans farfader Bjørn bliver søn af en rigtig bjørn (en kendt vandrehistorie), faderen kaldes Torgils Sprakaleg, og selv siges Ulf at være af svensk afstamning. Måske skyldes det sidste en forveksling med svenskeren Ulf fra Västergötland, der angivelig var med i kampene ved Helgeå - på svensk side.
 
(6) Snorres sagaer (Heimskringla) samt Morkinskinna og Fagrskinna (o.1235) nævner Ulf jarl Sprakalegssonar, og at Ulfs søster Gyda var datter af Thorgils Sprakalægg. Sagasiden er ikke diskuteret nøje af Arup, så her henvises der til Jarl Gallén (1992).
 
(7) Knytlingesagaen (o.1250), formentlig nedskrevet af Snorres brodersøn, omtaler Ulf to gange: (a) Ulfr jarl Sprakaleggsson og (b) Ulf jarl Thorgilssonar Sprakaleggs. Hed faderen så Sprakalegg eller Thorgils?
 
Der er ikke tvivl om realiteten af navnet Sprakalæg eller Spracling, men hvilken form og dermed Ulfs baggrund er den rigtige?
 
Hovedsynspunkterne
Arup (1931) konkluderer, at Ulfs fader hed Spracling og var angelsakser. "Det er da ikke mærkeligt, at det endnu ikke er lykkedes at give en ud fra nordisk sprog forståelig etymologisk forklaring af Sprakalæg som tilnavn, skønt adskillige er forsøgt, sidst men tvivlende af Finnur Jonsson som "kngben". Da navnet simpelthen er et angelsaksisk personnavn, er det derfor uforklarligt ud fra nordisk."
 
Gallén (1992) mener derimod, at Arups argumenter ikke er stærke nok, fx at et enkelt eksempel på navnet Spracling ikke er nok. Man må derfor lægge større vægt på traditionerne bag sagastoffet. Han kommer derfor til det modsatte resultat, at Ulf var af nordisk og gerne svensk oprindelse, som Saxo hævder. Også Galléns argumenter savner dog overbevisende tyngde. Han slutter af med følgende (i let bearbejdet dansk oversættelse ): "Det er meget lettere at  forklare, at det for angelsakserne uforklarlige Sprakalægg er blevet til Spracling eller til nøds Spratling, end at navnet Spracling på sagaøen Island skulle have fået tolkningen Sprakalægg."
 
Efter min mening kan man ikke alene af ovenstående kilder og argumenter træffe en sober afgørelse. Men måske har de lærde overset noget.
 
Ulfs søskende
Fra flere af de nævnte kilder ved vi, at Ulf havde en yngre broder Eilif/Eglaf og en søster Gyda. For at sige det trivielt, så havde de samme fader og bør derfor også indgå i vores undersøgelse.
 
Eilif er født o.990 og fremtræder første gang i kilderne som en af lederne for togtet til England 1009 (sammen med Thorkil den Høje og dennes broder Heming). Årstallet 1009 giver et fingerpeg om hans omtrentlige fødselsår. Senere bliver han af Knud den Store gjort til engelsk jarl af Herefordshire, som han beholder indtil Knuds død i 1035. Ifølge en walisisk kilde flygter han derefter til "Germania" , og det skal efter sigende betyde Norge. Mere høres der ikke om ham.
 
Gyda bliver o.1019 gift med Godwin, der nok var angelsakser, men dansk jarl pga. sit ægteskab 1016-1018 med Knuds søster Tyra Svendsdatter. De traf hinanden under Knuds ophold i Danmark vinteren 1019. I ægteskabet kom der 12 børn, herunder Harold Godwinson, senere konge af England. Gyda må være født o.995. Godwin blev senere jarl af Wessex og døde 1053. Efter 1066, hvor 4 af hendes sønner bliver dræbt, flytter Gyda tilbage til sine slægtninge i "Skandinavien", hvor hun dør o.1069.
 
For mig at se er navnene Ulf, Eilif og Gyda umiskendeligt nordiske. Det ville være utænkeligt, at en ikke specielt kultiveret angelsaksisk familie (som i Arups version) skulle give alle sine 3 børn nordiske navne.
 
Til yderligere støtte for en dansk (nordisk) herkomst taler også, at alle tre søskende starter fra Danmark i deres første, kendte optræden: Eilif er en af lederne af Englandstogtet 1009, som udgik fra Danmark. Ulf viser sig første gang i kilderne, da han i 1015 var med på Knud den Stores togt til England (og han har nok også været med Svend Tveskæg 1013). Gyda møder Godwin jarl, da denne er i Danmark sammen med Knud den Store.
 
Endelig vil jeg tillade mig at bemærke, at Ulf endte som rigsstyrer i Danmark som efterfølger til danskeren Thorkil den Høje. Mon man ville have acceperet en angelsakser på denne post? Nej, vel ville man ej. Dette sidste er dog et argument af lidt samme skuffe som dem, vi tidligere har bedømt som uden særlig tyngde.
 
Konklusion om herkomsten
Ser man et øjeblik bort fra faderens tilnavn Sprakalæg, er der næppe tvivl om Ulfs herkomst som dansker. Hans fader hed så Thorkil, og dennes fader igen Bjørn. For god ordens skyld gentages det her, at denne Bjørn ikke var Styrbjörn Olofsson.
 
Til gengæld melder jeg pas mht. betydningen af navnet Sprakalæg. Man er jo vant til, at disse tilnavne betød et eller andet, så når man fx læser Saxos Danmarkskrønike, er alle andre tilnavne blevet tolket i forståelig form. Det opgiver jeg i dette tilfælde - ligesom de fleste andre har gjort i tidens løb.
 
 
Til bogens start

© Peter Lawætz,  version april 2011